Munkekroen, 1965: Gæstgivergården Jylland skiftede i 1957 navn til 'Rytterkroen'. Da stedet i 1960 blev overtaget af Irmelin og Orla Mortensen, skiftede gæstgiveriet navn til Munkekroen. Skanderborg Historiske Arkiv

Vær med til udgravning af Munkekroen

Gennem tiden 1790-2009 blev bygningen både brugt som gæstgiveri, vinhandel, krambod og kro

Skanderborg I oktober 2018 blev Munkekroen pillet ned, sten for sten, og bygningsmaterialerne lagt i depot. Den havde da ligget på Adelgade i over 200 år, blandt andet under navnet Gæstgivergården Jylland. Museum Skanderborg lavede kort efter nedtagningen af bygningen en forundersøgelse af tomten (grunden). Nu skal den endelige undersøgelse i gang, og interesserede borgere inviteres til at deltage i den arkæologiske udgravning.

Navnet Munkekroen, som de fleste kender stedet som, stammer fra omkring 1960. Som en af byens ældste bygninger, har Munkekroen haft en særlig plads i skanderborgensernes hjerter og har været en vigtig del af byens historie. En inddragelse af borgerne i netop denne udgravning er derfor oplagt. På den måde bliver udforskningen af vores fælles historie et fælles anliggende, der skaber stolthed, glæde og genererer ejerskab.

'Slyngelstuen' i Gæstgivergården Jylland i 1930. På billedet kan man se kromutter Ida Elvira Pedersen (th.) og Niclas Sejer Andersen (yderst tv.) Foto: Skanderborg Historiske Arkiv

'Slyngelstuen' i Gæstgivergården Jylland i 1930. På billedet kan man se kromutter Ida Elvira Pedersen (th.) og Niclas Sejer Andersen (yderst tv.) Foto: Skanderborg Historiske Arkiv

Om udgravningen

Man kan kun deltage i selve udgravningen med tilmelding, og der er plads til 10 personer pr. hold.

Alle er velkomne til at kigge forbi udgravningen i Adelgade 49A. Ved siden af udgravningen er der et pop-up museum, hvor man kan høre mere om Munkekroen, gæstgiverier og om fundene fra forundersøgelsen i 2018.

Det er en professionel udgravning. Deltagerne får tildelt et lille felt, som man undersøger under kyndig vejledning af en af museets arkæologer. Udgravningen foregår 14..-18. oktober kl.10-12 og kl.13-15. Pop-up Museet er åbent mandag til fredag kl. 10-15.

fakta

Tilmelding hos Museum Skanderborg.

Aldersgrænse: Fra 9 år - og alle børn skal komme i følge med en voksen, da aktiviteten ikke er at betegne som en børneaktivitet, men er åben for alle.

Pris: Gratis

Publiceret 06 October 2019 10:00