Håbet er, at togene fra 2022 stopper på Stilling Station. Det endelige go mangler dog stadig. Foto: Claus Sonne

Håbet er, at togene fra 2022 stopper på Stilling Station. Det endelige go mangler dog stadig. Foto: Claus Sonne

Stilling Station er ikke glemt - nu får Christiansborg en venlig påmindelse

De lokale politikere vil skubbe til kollegaerne på Christiansborg

Af
Claus Sonne

Stilling Borgmester Frands Fischer (S) er efter et nyligt møde med transportminister Benny Engelbrecht stadig optimist i forhold til at få Stilling Station genåbnet.

"Jeg hørte i hvert fald ikke noget, der indikerer, at der bliver ændret noget på beslutningen om at genåbne stationen i Stilling - men vi står med et nyt Transport- og Boligudvalg, der endnu ikke har konfirmeret den beslutning, der tidligere er truffet. Eller sat penge af til projektet," forklarer Frands Fischer og tilføjer, at han regner med, at Skanderborg Kommune fastholder sit løfte om at medfinansiere projektet.

"Det er selvfølgelig noget, vi skal beslutte i forbindelse med budgetforhandlingerne, men der har hidtil været bred opbakning i byrådet," siger han.

Frands Fischer er optimist i forhold til at få genåbnet Stilling Station.

Frands Fischer er optimist i forhold til at få genåbnet Stilling Station.

Sender brev

For at minde Transport- og Boligudvalget om, at man godt kan finde pengene til Stilling Station frem, arbejdes der fra kommunale side på et brev, der skal sendes til udvalget.

"Vi vil gerne fortælle den gode historie om Stilling, der blandt andet har fået en ny dagligvarebutik, et tidligere mejeri med masser af liv i samt flere beboere, der blandt andet er kommet til via udstykningen ved Anebjerg," lyder det fra borgmesteren, der samtidig har bedt sine byrådskollegaer præparere partifællerne på Christiansborg, en lobbyvirksomhed der allerede er i gang.

Frands Fischer har en forventning til, at Stilling Station genåbner i 2022.

Publiceret 03 October 2019 18:30