Søstrene Siff (th) og Ene Højer var de yngste deltagere i Klimastrejken fredag på Fælleden. De ser begge op til klimaaktivisten Greta Thunberg og til Laura Vinstrup (tv) som havde taget initiativ til demonstrationen på Fælleden. Foto: Grethe Bo Madsen

Søstrene Siff (th) og Ene Højer var de yngste deltagere i Klimastrejken fredag på Fælleden. De ser begge op til klimaaktivisten Greta Thunberg og til Laura Vinstrup (tv) som havde taget initiativ til demonstrationen på Fælleden. Foto: Grethe Bo Madsen

Klimaseje-unger: Siff og Ene er klar til at slås for en grøn klode

Selvom man bare er seks og ni år kan man godt have en mening om klimaforandringer

Af
Grethe Bo Madsen

RY "Vi skal passe godt på vores natur," siger 6-årige Ene Højer og svinger med sin hjemmelavede klimastrejke-plakat. På den kan man se, at Ene holder af fugle og frøer, grønne træer og blomster.

Ved siden af står hendes søster Siff på ni år. Også hun har lavet en plakat, som hun har taget med til Fælleden for at deltage i den verdensomspændende klimastrejke fredag 20. september.

"Vi spiser ikke kød og så går vi i genbrugstøj og genbruger i det hele taget alt, hvad vi kan," fortæller hun.

Søstrene går til dagligt i henholdsvis 0. og 3. klasse på Knudsøskolen i Ry. Fredag "pjækkede" de, men i en god sags tjeneste. De ser nemlig begge to meget op til den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, oplyser deres mor, Pia Nielsen.

Klima-opdragelse

"De er nærmest opdraget med bæredygtighed, for jeg er ph.d. i klimaforandring, og det smitter selvfølgelig af på dem," fortæller hun.

"Selv om de ikke er så gamle, så går de meget op i klimaet, og hvad de selv kan gøre for at leve bæredygtigt og hjælpe kloden. Det betyder, at vi i vores familie spiser mindre kød, sortere affald og gør meget ud af ikke at købe nyt, men i stedet genbruge så meget som muligt. Alt deres tøj lige med undtagelse af skoene er for eksempel genbrug," forklarer Pia Nielsen.

"I deres alder er man nødt til at gøre det meget konkret. Derfor taler vi meget om naturen og har et vild med vilje område i haven, hvor der vokser vilde blomster. Her har de samlet grene og kvas, som pindsvinene kan gemme sig i og lavet insekthoteller."

Publiceret 23 September 2019 18:00