Ivan Sampedro Staub med et prøvetryk af sine første seks plakater - siden er der allerede kommet flere til. Blandt andet Skanderborg og Ry. Foto: CSJ

Ivan Sampedro Staub med et prøvetryk af sine første seks plakater - siden er der allerede kommet flere til. Blandt andet Skanderborg og Ry. Foto: CSJ

Kunst med spansk twist:

Farveglad designer springer på plakat-vognen

32-årige Ivan Sampedro Staub fra Storring har netop søsat en længe ønsket plakat-drøm

Af
Christina S. Johansen

Storring Tænk lokalpatriotisme tilsat et skud varme farver. Så har du opskriften på Ivan Sampedro Staubs nye plakater.

Den 32-årige multimediedesigner fra Storring driver i forvejen det digitale bureau Sampedro, hvor han laver hjemmesider og digitalt design, men nu er der altså kommet en kun to uger gammel "lille ny" til i form af plakatvirksomheden bySampedro.

"Jeg har hele tiden gerne villet lave plakater og har vidst, at det skulle realiseres på et tidspunkt. Der kom ligesom bare hele tiden børn, familie, hund, fodbold og virksomhed 'i vejen', men nu er der tid i kalenderen til at søsætte det," fortæller Ivan Sampedro Staub.

Runde former, flade farver

Da beslutningen var truffet om at gøre alvor af drømmen, gik researchen i gang. Hvad skulle der rent faktisk være på plakaterne?

"Jeg følger alle de kendte damer på Instagram og har ligesom pejlet mig ind på, hvad der er trenden lige nu - det handler meget om former og flade farver," fortæller Ivan Sampedro Staub.

Det er så blevet til en form for flydende silhuet af byerne/landene/områderne i én farve og så to forskellige farver i baggrunden.

"Jeg kan selv rigtig godt lide den har form for runde former og jeg elsker at nørde rundt i farvesammensætninger - det er nemlig temmelig svært at få det helt rigtige udtryk," siger Ivan Sampedro Staub.

Et lille spansk twist

Han startede ud med seks forskellige steder, som alle har en særlig betydning for ham - eksempelvis er han født på Mallorca, så øen har naturligvis fået sin egen plakat.

Og eftersom han er halvt spanier, har han valgt at tilføje lidt spansk tekst som et gennemgående tema på alle plakater - eksempelvis la ciudad, la calle, el pais, la isla og la área. Det betyder byen, gaden, landet, øen og området.

"Der findes efterhånden mange af den her slags plakater, så jeg er nødt til at gøre dem lidt unikke," siger han.

Jeg elsker at nørde rundt i farvesammensætninger - det er nemlig temmelig svært at få det helt rigtige udtryk

Ivan Sampedro Staub har kontor i Skanderborg, så en Skanderborg-plakat skulle selvfølgelig tilføjes til samlingen. Pressefoto

Ivan Sampedro Staub har kontor i Skanderborg, så en Skanderborg-plakat skulle selvfølgelig tilføjes til samlingen. Pressefoto

Ud i den store verden

desuden være med til at bringe plakaterne videre ud i verden.

Ivan Sampedro Staub drømmer i hvert fald om mere end bare Danmarks grænser.

I første omgang håber han dog, at danskerne vil tage rigtig godt i mod hans nye projekt.

"Jeg ved jo godt, at det er svært, da vi er mange om buddet," siger den håbefulde og kreative iværksætter.

Lige nu venter han svar fra omkring 20 forskellige forhandlere, om de vil tage bySampedro ind i deres sortiment. Indtil da kan du se alle plakaterne på hjemmesiden www.bysampedro.dk.

Publiceret 12 September 2019 19:30