Onsdag aften var alt færdigt. Foto: Peter Ib Hansen

Onsdag aften var alt færdigt. Foto: Peter Ib Hansen

Tog kun to et halvt døgn:

Nu er campingområderne ryddet op

Vanen tro var alle campingområder ryddet op af frivillige foreninger allerede onsdag aften

Af
Christina S. Johansen

Smukfest De sidste gæster havde kun knap forladt KærligHeden, før Ekstra Bladet proklamerede:

"Otte dages festival er slut - nu følger flere måneders arbejde med at få ryddet op efter de festglade gæster."

Argh, klap lige hesten, lyder det fra Peter Ib Hansen, som står for at koordinere oprydningsarbejdet.

Faktisk tog det, som sædvanlig fristes man til at sige, kun to en halv dag, før alt skrald var fjernet af alle de frivillige foreninger, som tjener en skilling på at rydde op.

"Vi har en masse fantastiske foreninger, som vi har et rigtig godt samarbejde med. Og vores samarbejde med Marius Pedersen og RenoSyd gør desuden bare, at tingene går op i en højere enhed," siger Peter Ib Hansen.

Allerede efter et døgn var langt langt det meste af alt det grove sorteret i fire fraktioner: Metal, telte, PVC og småt brandbart.

Da onsdagens så rendte ud, var alle makreldåser, cigaretskod og sugerør helt væk.

"Og så kommer der foreninger gennem skoven løbende gennem efterår og vinter, for når det regner, dukker der altid noget op," siger Peter Ib Hansen.

Billedet er efter kun et døgn. Allerede her var langt det meste af det grove sorteret i fire fraktioner. Foto: Peter Ib Hansen

Billedet er efter kun et døgn. Allerede her var langt det meste af det grove sorteret i fire fraktioner. Foto: Peter Ib Hansen

Publiceret 15 August 2019 17:00