Her er fire af de udvalgte kolleger. Fra venstre: Magnus Baltzer Erlang, Lars Brink Christensen, Louise Vang Edwards og Dan Munk Gadensgaard. Pressefoto

Her er fire af de udvalgte kolleger. Fra venstre: Magnus Baltzer Erlang, Lars Brink Christensen, Louise Vang Edwards og Dan Munk Gadensgaard. Pressefoto

Årets kolleger hos DIS er fundet

Seks ingeniører er kåret som årets kolleger til sommerafslutningen hos DIS

Erhverv Hos vidensvirksomheden DIS påskønnes og anerkendes alle medarbejdere for et godt stykke arbejde, en ekstra indsats eller et godt resultat generelt, og derudover kåres seks kolleger hvert år som årets kolleger, hvor det både er ledelsen og kollegerne, der er med til at udvælge dem, der fortjener et ekstra klap på skulderen, skriver DIS i en pressemeddelelse.

"I DIS er medarbejderne det vigtigste. Det er dem, som i hverdagen møder kunderne og er med til at sikre, at vi kan levere de rette løsninger. Det skal de naturligvis anerkendes for, og kåringen er en af måderne, vi kan vise vores taknemmelighed på," siger Michael Gadeberg, direktør og partner hos DIS.

Til den netop afholdte sommerafslutning, hvor medarbejdere og deres familier deltog, blev årets kolleger afsløret. Dette års DIS’ere blev: Emil Kennemann Christensen, Nicholas John Kirwan, Dan Munk Gadensgaard, Louise Vang Edwards, Lars Brink Christensen og Magnus Baltzer Erlang.

Indstilles af kollegerne

Da det for ledelsen kan være svært at spotte alle de gode gerninger i hverdagen i forhold til de blødere værdier, involveres medarbejderne i udvælgelsen af årets kolleger. Derfor indstiller medarbejderne hinanden med en begrundelse for, hvorfor kollegaen har fortjent den ekstra anerkendelse. Begrundelserne kan være vidt forskellige, men fælles er, at kollegerne har udmærket sig på det kollegiale, over for kunden eller omverdenen og i en særlig grad har udlevet DIS’ værdigrundlag.

"Da mit navn blev læst op, troede jeg ikke mine egne ører. Det er selvfølgelig en dejlig følelse, at ens kollegaer synes, man gør det godt, men der er mange dedikerede folk her, så anerkendelse er dejligt, men der bliver løftet i flok her hver dag," siger Louise Vang Edwards fra DIS.

DIS (Dansk IngeniørService A/S) er en international vidensvirksomhed, der leverer konsulentydelser, rådgivning og totalløsninger til industrien. DIS har afdelinger i Danmark, Polen, Spanien, Tyskland og USA og tæller nu 17 kontorer på verdensplan og beskæftiger mere end 500 ingeniører.

Publiceret 14 July 2019 09:00