Anders Vindfeldt-Bottke var blev medlem nummer 50 i Ry Rotary.

Anders Vindfeldt-Bottke var blev medlem nummer 50 i Ry Rotary. "Et magisk tal for en klub af vores slags," mener klubbens præsident, Charlotte Thy. Pressefoto

Vokseværk i Ry Rotary

25-årige Anders Vindfeldt-Bottke er medlem nummer 50 i Ry Rotary Klub

Ry Rotary Klub har hilst velkommen til medlem nummer 50. Det skete ved det seneste medlemsmøde hvor Anders Vindfeldt-Bottke blev optaget som nyt medlem.

"Dermed nåede vi det lidt magiske tal for en klub af vores slags," konstatere præsident Charlotte Thy i en pressemeddelelse til UgeBladet.

Anders Vindfeldt-Bottke er med sine kun 25 år alligevel ganske erfaren med Rotary, idet han for otte år siden var udsendt som udvekslingsstudent gennem Ry-klubben til Australien. En ifølge Anders kæmpestor oplevelse som stadig står lysende klar i hukommelsen.

Efter sin hjemkomst fra Australien assisterede Anders i nogle år med at promovere Rotary’s ungdomsudvekslingsprogram i det midtjyske distrikt 1450 og det skete med et stort engagement og ildhu, hvilket resulterede i, at han blev udnævnt til 'Poul Harris Fellow'. Kun få personer udenfor Rotary-klubberne er blevet tildelt en PHF gennem tiden.

Anders bor fortsat i Skanderborg, men er arbejdsmæssigt tilknyttet Home i Ry, hvor han arbejder som ejendomsmægler MDE. Så, når hans dag er omme på kontoret på Randersvej, kan han let lige smutte forbi klubben om onsdagen og deltage i klublivet her.

Publiceret 09 May 2019 15:30