Det var ved aftrykket her, at jagthunden Bella markerede. Eric Bahnsen har lagt sine solbriller ved siden af for at vise størrelsesforholdet. Foto: Eric Bahnsen

Det var ved aftrykket her, at jagthunden Bella markerede. Eric Bahnsen har lagt sine solbriller ved siden af for at vise størrelsesforholdet. Foto: Eric Bahnsen

Fik jagthunden Bella mon færten af pumaen?

Jæger Eric Bahnsen undrede sig over sin hunds opførsel længere fremme. Han undersøgte derfor jorden og fandt et større aftryk

Af
Christina S. Johansen

Længere fremme stiller hun sig og sænker hoved og hale. Noget hun ellers kun gør, når hun er utryg. Og så sætter hun sig og stirrer på mig. Hendes reaktion gjorde mig nysgerrig.

Gl. Rye Netop som puma-dønningerne i det skanderborgensiske har lagt sig til en krusning, dukker to fotos op i redaktionens indbakke. Det er den 60-årige jæger Eric Bahnsen, som er kommet i tanke om de poteaftryk, han tog billeder af 27. marts sidste år.

Han fortæller, at han for lidt over et år siden var til en festlig komsammen i Nørre Vissing, hvor en af deltagerne beretter om et stort, brunt kattedyr, muligvis en puma eller los, som vedkommende har mødt i området.

"Vi griner alle og ser efter stikmærker på armene af ham, og vi mener, at han da vist har drukket øl, før han er kommet. Men han påstår altså, at den er god nok," fortæller Eric Bahnsen, som sidenhen glemmer alt om episoden.

Da han så en lille måneds tid senere er på tur ved Rye Flyveplads med sin kone og jagthund Bella, opfører hunden sig mærkeligt.

Jagthund markerede

"Længere fremme stiller hun sig og sænker hoved og hale. Noget hun ellers kun gør, når hun er utryg. Og så sætter hun sig og stirrer på mig. Så tænker jeg selvfølgelig, hvad er der derhenne? Hendes reaktion gjorde mig nysgerrig," fortæller Eric Bahnsen, som derefter opdager det, som han mener er tydelige poteaftryk.

Hvis der er kløer på aftrykket, er det ikke en puma! Det kunne være en gepard, da de ikke kan trække kløerne ind.

Han tager fotos af dem og lægger sine solbriller underneden for målestoksforhold.

Han fortæller, at der er yderligere en i hans omgangskreds, som mener at have set et stort kattedyr.

"Og det er altså troværdige folk, så jeg er ret sikker på, at der er et eller andet, som render rundt," siger han.

Zoolog afviser

UgeBladet Skanderborg har vist billederne af poteaftrykkene til zoolog Morten Vissing fra AQUA Akvarium & Dyrepark. Hans melding lyder:

"Jeg synes ikke, det ligner et poteaftryk fra hverken hund, ulv eller puma. Mere en tilfældig fordybning," skriver han i en mail til redaktionen.

Fra zoolog, videnskabsjournalist og forfatter Lars Thomas lyder det desuden:

Kløer = ikke en puma

"Hvis der er kløer på aftrykket, er det ikke en puma! Det kunne være en gepard, da de ikke kan trække kløerne ind," siger han.

En plettet gepard er dog temmelig langt fra det, som kvinden Marianne Westphall har beskrevet, at hun mødte i Gl. Rye 17. marts. Her var beskrivelsen brunliggrå, cirka 70 centimeter høj, med mørkere striber på halsen, runde ører og lang hale.

Publiceret 10 April 2019 11:30