18-årige Josefines veninde har lavet laminerede skilte til hende, så det er lettere for bilisterne at se, hvor hun skal hen. Foto: Grethe Bo Madsen

18-årige Josefines veninde har lavet laminerede skilte til hende, så det er lettere for bilisterne at se, hvor hun skal hen. Foto: Grethe Bo Madsen

Ja tak til blafferstoppesteder:

Pak bekymringerne væk og stik tomlen ud

Der er ingen grund til at være bekymret for at blaffe, lyder det fra to unge, garvede blaffere

Af
Grethe Bo Madsen

på tomlen Hverken Emil Vogelius eller Josefine Astrup kan helt forstå, hvorfor der er så få, der blaffer i dag. Begge begyndte at blaffe, da de startede på gymnasiet. Ikke for at spare penge, men slet og ret fordi turen på tomlen var hurtigere end turen med kollektiv trafik.

Det handler om at være fornuftig. Jeg blaffer om dagen. Jeg blaffer ikke alene hjem om natten. Jeg hører ofte folk sige, at jeg er modig, fordi jeg blaffer. Men altså, piger kan sagtens blaffe

"Jeg synes, der er hyggeligt at blaffe. Jeg møder en masse søde og spøjse mennesker. For det meste er dem, der samler en op, folk der selv har blaffet," fortæller Emil, der er vokset op i Svejstrup.

"Når man blaffer, betaler man med sit selskab og man får en masse spændende historier og gode snakke. Jeg har hørt de mest fantastiske historier, når jeg er blevet samlet op. For eksempel var der en, der fortalte, at han havde mødt sin kone på den måde. Tilbage i Sovjet Unionen, hvor de sad sammen på ladet af en varebil."

En supergod ide

Ideen med blafferstoppesteder, synes begge de garvede blaffere rigtig godt om.

"Det vil helt sikkert gøre det meget lettere at blaffe. Mange gange kan det være svært for bilisterne lige at holde ind, når de får øje på en. Andre gange, for eksempel når jeg skal hjem fra Skanderborg, så kan det være svært for bilisterne at se, at jeg gerne vil have et lift. Der vil det helt sikkert også gøre det nemmere, hvis der er et særligt opsamlingssted, for så kan man jo se, at jeg står og venter på et lift," fortæller Josefine, der bor i Gl. Rye.

Blafferstoppestederne er også med til at sætte fokus på blafning som en mulighed.

"Det skaber opmærksomhed omkring blafning som et godt alternativ. At man sagtens kan give nogen et lift eller tage den på tomlen selv. Tidligere var det helt almindeligt at blaffe. I dag er der færre, som gør det, og færre der samler op. Den udvikling kunne det være fint at få vendt," mener Emil.

"Jeg tænker at det vil være oplagt at placere blafferstoppestederne tæt ved motorvejene. Det er ofte der, man gerne vil samles op, hvis man skal langt, men det er samtidig også et sted, hvor bilisterne har svært ved at holde ind til siden. Det er også vigtigt, at de bliver placeret i gå-afstand fra byerne og anden kollektiv trafik," fortsætter han.

Væk med fordommene

"Mange er skeptiske i forhold til sikkerheden ved at blaffe. Men de bekymrer sig unødvendigt, mener Emil og Josefine.

"Det er en oplevelse at blaffe og møde nye mennesker. Jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse. Jeg har fået et lift af sjove, søde og spændende personer, men jeg har aldrig følt mig utryg. Det handler om at være fornuftig. Jeg blaffer om dagen. Jeg blaffer ikke alene hjem om natten. Jeg hører ofte folk sige, at jeg er modig, fordi jeg blaffer. Men altså, piger kan sagtens blaffe. Glem nu de der skrækhistorier og alle fordommene," siger Josefine.

Heller ikke Emil har nogensinde har en dårlig oplevelse med at blaffe.

"Jeg opfatter det slet ikke som farligt at blaffe. Jeg har faktisk ingen dårlige oplevelser haft, og jeg har aldrig følt mig utryg."

Fylder du bilen op?

Vi vil rigtig gerne i kontakt med nogle af dem, der forsøger at fylde bilen op, når de kører afsted om morgenen. Er du en af dem, og vil du fortælle om det, så skriv til vores redaktion på redaktion@uge-bladet.dk

Publiceret 26 March 2019 18:30

Debat:

At tænke sig - Nørregade som stillegade…

debat Jeg har tidligere skrevet og dokumenteret, at vejarbejdet på Adelgade fra Mindet op til Kulturtorvet, hvor man valgte at spærre Mindet til og fra Banegårdsvej i en måneds tid, hvilket så heldigvis varede to måneder at komme til byen af denne gade.

Der var blandt andet på Ladegårdsbakken og ind på Nørregade tydelig skiltning, som beskriver situationen, og på Nørregade var ligeledes skilte om, at der er spærret ved Mindet og ligeledes henvisningskilte med alternative veje ned til byen.

Alligevel blev der mange gange oplevet, at faktisk mange bilister kører helt igennem Nørregade, for så overraskende at møde afspærring til Banegårdsvej.

Hvorfor - trods klar og tydelig skiltning - fortsætter man?

Siger man til sig selv, at det nok kun gælder for de andre bilister og ikke lige mig, og går den, så går den… eller er det en 'aprilsnar'?

Nogle gange blev de frustreret holdende i nogle minutter og må så sande, at de må vende om igen på Mindet.

At tænke sig - en ellers stærkt trafikeret Nørregade som stillegade - og nu efter et par måneder igen er åbnet, som den blevet den foretrukne vej ned mod byen (det tager faktisk mindre tid at køre op til krydset ved Banegården og køre ad Banegårdsvej).

Det ville være mere end velkomment for de, som alligevel vælger at køre til og i særdeleshed fra byen med højere hastighed end det tilladte, at det som en permanent løsning som på den 'Nye Adelgade' bliver etableret en eller anden trafikdæmpende foranstaltning for at få de meget høje hastigheder (vel nok omkring 80-100 km/t) og støj sat ned fra Mindet mod Ladegårdsbakken.

Den 'Nye Adelgade' med røde og hvide markeringer, om man nu syntes om det eller ej, er måske ikke det ”smukkeste”, men er da for hulen efter mine snart 50 år som lokal beboer noget af det bedste, der sket i lang tid, og det ser det markant flot ud.

Jeg oplever, at der efterfølgende er sket en ny holdning om at parkere i højre side på Nørregade, som åbenbart skiltningsmæssigt ikke tidligere er set mod Ladegårdsbakken (kan én parkere der, så må alle parkere der, trods de trafikgener det giver.

Hjertelig tillykke cyklister i en mere sikker kommune.