Aviserne fulgte mordet på Inge Bisgaard tæt med daglige opdateringer på jagten på morderen. Foto Skanderborg Amtsavis/Skanderborg Lokalarkiv

Aviserne fulgte mordet på Inge Bisgaard tæt med daglige opdateringer på jagten på morderen. Foto Skanderborg Amtsavis/Skanderborg Lokalarkiv

Vestbirk-morderen slog Inge ihjel:

Ulykkelig forelskelse endte med mord

I marts 1955 blev en ung kvinde ved navn Inge Bisgaard slået ihjel af en ung mand, der tidligere havde arbejdet som tjenestekarl på hendes forældres gård.

Af
Sara Ulrich Rasmussen

Ry Den 15. marts 1955 deltog den 18-årige Inge Bisgaard i et vævekursus på Vestbirk Højskole. Hun boede hos sine forældre på Birknæsgård i nærheden af Vestbirk, og hendes far plejede at køre hende hen til kurset, men lige den dag havde han haft andre planer. En af Inges veninder, der boede på en nærliggende gård, deltog også i kurset, og de to var blevet kørt hen til kurset og hentet igen af venindens far.

Inges lig blev fundet omkring middagstid mellem nogle træet tæt på Ry Station. Den stjålne bil blev også fundet i Ry, parkeret på gaden. I bilen blev der fundet blod og en damegummistøvle

Planen var, at Inge skulle cykle hjem fra veninden. En afstand på omtrent en kilometer. Hun tog afsked med veninden og dennes far ved elleve-tiden om aftenen, og begav sig afsted på sin cykel. Men hun dukkede ikke op hjemme på Birknæsgård. I første omgang blev hendes forældre ikke bekymrede. Inge havde før overnattet hos veninden, når de havde været på vævekursus, og de antog, at det nok var tilfældet den aften også. Først da hun ikke kom hjem næste morgen, vidste de, at noget var galt.

Illustration: Ole Møgelby

Drab i Skanderborg. Dette er den fjerde og sidste artikelserie om drab i Skanderborg. Den første artikel fortalte om de fem drab, der er begået de seneste 25 år i Skanderborg. Anden artikel fortalte om Skanderborgs Rockermord i firserne, mens tredje artikel fortalte om mordmysteriet i Ry, der aldrig er blevet opklaret. Illustration: Ole Møgelby

Cykel i grøftekanten

Inges far ledte derfor efter hende på vejen mellem de to gårde. Han fandt hurtigt Inges cykel liggende i grøftekanten. Desuden var der en blodpøl på vejen. Noget var helt galt.

Politiet blev tilkaldt, og en kort undersøgelse af stedet gjorde det klart, at de nok stod med en drabssag på hænderne. Foruden den væltede cykel og blodpølen fandt politiet en skruenøgle og noget af Inges tøj, ligesom der var et spor på den tilstødende mark fra en krop, der var blevet slæbt. Noget lig var der dog ikke. Til gengæld var en af forældrenes biler forsvundet.

Den mistænkte

Det stod hurtigt klart, hvem der formentligt havde slået Inge Bisgaard ihjel. En jævnaldrende, ung mand ved navn Knud Jørgen Eriksen. Han stammede fra Ry, hvor han boede hos sine forældre. Et par år før drabet på Inge havde han forsøgt at stjæle en bil fra hendes far, der endte med at ansætte den unge mand som tjenestekarl på gården i et forsøg på at afrette ham. Det gik godt i nogen tid, men fik en ende, da Knud Jørgen Eriksen stjal nogle penge fra gårdens maskinstation.

Det var i løbet af hans tid på Birknæsgård, at Knud Jørgen Eriksen mødte Inge, og han blev forelsket i hende, men hun afviste ham.

15. marts om aftenen var han så pludseligt dukket op på gården og var gået ind i fodermesterboligen, hvor han spurgte, om de vidste, hvor Inge befandt sig. Da han hørte, at hun var til vævekursus, stjal han en skruenøgle og stillede sig ud til vejen, som Inge ville komme cyklende hjem ad.

Liget fundet

Inges lig blev fundet omkring middagstid mellem nogle træet tæt på Ry Station. Den stjålne bil blev også fundet i Ry, parkeret på gaden. I bilen blev der fundet blod og en damegummistøvle. Desuden modtog landbetjenten i Ry en anmeldelse om en stjålet bil fra en lokal vognmand. Der var tale om en blå folkevogn med registreringsnummeret R 1377, og det blev hurtigt den mest eftersøgte bil i Jylland. Befolkningen blev desuden bedt om at kigge på hølofter og lignende mulige gemmesteder. Knud Jørgen Eriksen havde tidligere gemt sig på et høloft, da han var havnet i problemer.

To dage senere, 18. marts, blev bilen fundet efterladt på en mark nær flyvepladsen i Karup.

Både politi og soldater blev hurtigt mobiliserede i en storstilet eftersøgning af Knud Jørgen Eriksen i Karup, Kølvrå og omegn. Han lod sig dog ikke lige sådan lokalisere. Dagen efter kunne en Kaptajnløjtnant Kjellesberg fra Karup meddele, at en bil i hans garage var forsøgt stjålet, og at der var forsvundet nogle rådne æbler. Knud Jørgen Eriksen formodedes at stå bag begge dele.

Pågrebet

Ved otte-tiden om morgenen 20. marts gik Knud Jørgen Eriksens mor ud i køkkenet og konstaterede, at der i løbet af natten var skåret et stykke af en sandkage, der havde stået på køkkenbordet natten over. Hun fortsatte ud i spisekammeret, hvor der også var forsvundet lidt mad: der var blevet spist af en lagkage og drukket noget vin. Hun ringede derfor til landbetjenten i Ry og fortalte, at hendes efterlyste søn formentligt gemte sig et sted på gården.

Ved middagstid ankom et eftersøgningsmandskab, der blandt andre talte politihunden Scot. På høloftet over kostalden gav Scot sig til at gø af en høstak, og hundens fører, Overbetjent Enemærke, trak Knud Jørgen Eriksen ud af høet. Vestbirk-morderen - som Knud Jørgen Eriksen var kommet til at hedde i aviserne - var blevet fanget.

Kold cykeltur

Han blev sendt til grundlovsforhør, hvor han med det samme tilstod drabet, og fortalte, hvordan han var kommet fra Karup hjem til forældrenes høloft. Efter at have forladt bilen, havde han søgt ly på et høloft og slugt nogle sovepiller, han havde købt. Selvmordsforsøget var dog mislykkedes, og han havde efter noget tid bevæget sig videre. Efter det ligeledes forgæves forsøg på at stjæle Kaptajnløjtnant Kjellesbjergs bil, havde han i stedet stjålet en cykel om aftenen 19. marts. I klingrende frost cyklede han hele vejen fra Karup til Ry.

Livsvarigt fængsel

Ved retssagen i november 1955 forklarede Knud Jørgen Eriksen også, hvad der var gået forud for drabet. Han var i begyndelsen af 1955 kommet i gæld og havde ikke haft mulighed for at betale. Han havde i noget tid holdt kreditorerne på afstand ved at påstå, at han havde tippet tolv rigtige og dermed havde en gevinst til gode, men da han ikke kunne trække på den historie længere, havde han i stedet forsøgt at begå selvmord.

Det var, ligesom forsøget i Karup, mislykkedes. Han lånte lidt penge af sine forældre og planlagde at bruge dem på et nyt selvmordsforsøg, men inden da ville han prøve at være sammen med en kvinde, og det var Inge Bisgaard, han ville være sammen med. Men han vidste også, at hun ikke ville gå med til det frivilligt, og derfor tog han skruenøglen med, da han stillede sig på vejen og ventede på ham.

Knud Jørgen Eriksen blev 9. november 1955 ved Vestre Landsret idømt livsvarigt fængsel for drab og voldtægt, en dom, der et par måneder senere blev stadfæstet i Højesteret.

Inge Bisgaard blev begravet 22. marts 1955 ved Østbirk Kirke. Der var så mange sørgende, at kirken var fyldt til bristepunktet, og nogle endda måtte stå udenfor på kirkegården.

Publiceret 10 March 2019 11:30