Pernille har lige fra start ført en journal på hvert enkelt barn. Derfor er det let for hende at se, hvor stor en forskel hendes tandsundhedsprojekt gør for børnene på Anne Grete Skolen i Gambia. Privatfoto

Pernille har lige fra start ført en journal på hvert enkelt barn. Derfor er det let for hende at se, hvor stor en forskel hendes tandsundhedsprojekt gør for børnene på Anne Grete Skolen i Gambia. Privatfoto

Nul huller:

Pernille er Tandfe i Afrika

Tandplejer Pernille Hjorth Mose er kvinden bag tandsundheds-projektet 'Tandfeerne' i Gambia

Af
Grethe Bo Madsen

"Vidste du, at tandsygdomme ligger på top 5 over dødsårsager i Gambia?" Pernille Hjorth Mose smiler med en perlerække af pæne, hvide tænder.

Oplysningen kridter banen op for hendes sundhedsprojekt i Gambia. Her er hun selvudnævnt tandfe for børnene på den dansk-sponsorerede privatskole, Anne Grete Skolen, og her handler det ikke kun om et pænt smil, men om liv og død og børnenes fremtid.

"Det er ikke kun fordi, at børnene har svært ved at lære noget, når de har ondt i tænderne. Tandsygdomme kan udvikle sig til voldsomme infektioner, og når en infektion i munden går videre i blodet og til hjertet, ja, så kan du dø af det," forklarer Pernille.

Tandfe ved et tilfælde

Vi sidder i UgeBladets lille køkken en sen eftermiddag meget langt fra det Afrika, hvor tandsygdomme sammen med hjertekarsygdomme, HIV, malaria og ebola er blandt de helt store dræbere.

Til daglig er Pernille tandplejer hos tandlæge Anne-Mette Sabroe i Sundhedshuset i Skanderborg, men for nylig var hun for ottende gang afsted til landsbyen Gunjur i Gambia, hvor hun for snart syv år siden startede projektet Tandfeerne.

Binta og Ellen er en stor hjælp for Pernille. Skolepigerne fungerer både som tolke og som hendes assistenter. Privatfoto

Binta og Ellen er en stor hjælp for Pernille. Skolepigerne fungerer både som tolke og som hendes assistenter. Privatfoto

"Jeg kommer oprindeligt fra Nordjylland, og her havde nogle venner af mine forældre købt en skole i Gambia, som de nu drev som en privatskole betalt af danske sponsorer. De ringer til mig en dag og fortæller, at børnene havde meget dårlige tænder og kom ikke i skole, fordi de havde ondt. Nu havde de så hørt, at jeg var tandplejer og spurgte, om jeg måske kunne hjælpe dem," husker Pernille.

"Jeg tænkte, at jo, jeg kunne da godt rejse der ned med en masse tandbørster i bagagen, dele dem ud og vise, hvordan man børster tænder, og så var den sag vel klaret, men det var jo bare slet ikke den virkelighed, jeg mødte, da jeg først ankom til Gambia," griner Pernille.

Store tandproblemer

"Jeg var jo nok lidt naiv, for selvom jeg havde mange års erfaring indenfor børnetandplejen, så kunne jeg efter kort tid i Gambia godt se, at det skulle gribes helt anderledes an. Jeg mødte børn med kæmpestore tandproblemer, caries og tandbylder. At dele tandbørster ud til dem gav ingen mening. Hvor skulle de gøre af den der tandbørste? De vidste ikke helt, hvad det var, eller hvordan de skulle bruge den. Jeg fandt tandbørster, der var blevet smidt på vejen, fordi børnene ikke kunne se meningen med dem."

Tandfeerne i Gambia lærer børnene på den lokale dansk-sponsorerede privat skole, Anne Grete skolen, at passe godt på deres tænder. Privatfoto

Tandfeerne i Gambia lærer børnene på den lokale dansk-sponsorerede privat skole, Anne Grete skolen, at passe godt på deres tænder. Privatfoto

Sammen med en tidligere kollega besluttede Pernille derfor at starte et projekt, der skulle lære børnene på Anne Grete Skolen om tandsundhed, og i dag er Pernille primus motor på projektet 'Tandfeerne', der i de mellemliggende år har gjort en betydelig forskel for børnene på skolen.

Fokus på forebyggelse

"Jeg behandler ikke, jeg forebygger. Jeg hjælper børnene, så de ikke får huller i tænderne. Det er det, der er målet. Jeg begyndte helt fra bunden med basal undervisning og fra første dag har jeg skrevet alt ned og ført journal over hver enkelt elev. Derfor kan jeg dokumentere, at 'Tandfeerne' gør en stor forskel," forklarer hun.

"De nyeste tal for 2018 viser, at ud af 350 børn fra Anne Grete Skolen så var der to, der havde behov for tandlægebehandling. På naboskolen 100 meter væk havde næsten hvert andet barn behov for behandling. Så hvor jeg i starten bare var Pernille, der ville ud og gøre en forskel, så kan jeg nu dokumentere en forskel. Så nu er jeg Pernille, der gør en forskel," smiler hun.

Pernille tager til Gambia en til to gange om året, og hver gang har hun et lille hold med.

"Det er lidt forskelligt, hvem der lige har tid og mulighed for at tage med. Det har både været kolleger og tandplejestuderende, og min familie og nogle venner har også været med. Jeg er typisk afsted i 14 dage ad gangen, og det bliver til nogle ret lange arbejdsdage."

Tandklinik i en container

Da Pernille i 2014 vandt Tandplejerprisen i Danmark, brugte hun de penge, der fulgte med titlen, til at få ombygget en container til tandplejeklinik."

"Det var, hvad jeg lige kunne finde dernede, men det fungerer rigtig fint. En tandlægestol, som man kender her i Danmark, det har jeg ikke. I stedet sidder børnene op. Der er ikke rindende vand, og strøm er der kun ind imellem, men det er ganske fint."

Containeren med "klinikken" står på Anne Grete Skolens grund og er låst af, når Pernille ikke er der.

"Børnene på skolen er mellem fem og 14 år gamle. Når de kommer første gang, er det med mælketænder, og de skiftes jo heldigvis. Har de hul i en mælketand, så bliver de slæbt hen til et spejl og så øver vi rigtig meget og snakker om tandsundhed, så de får nogle gode vaner, inden de får deres blivende tænder. Ofte er det drengene - lige som herhjemme i Danmark - der ikke lige får passet tænderne. Og jeg har da nogle gange tænkt, wauv, de tænder er da bare fuldstændig færdige. Men når jeg så nogle år senere ser dem med deres blivende tænder, så har de bare de flotteste bisser."

Selvom Pernilles projekt fokuserer på forebyggelse, så sker det ind imellem, at børnene har brug for regulær tandbehandling.

Ud med den dårlige tand

"Har børnene virkelig problemer, så har jeg nogle penge via mit projekt, så jeg kan sende dem til behandling på et hospital. Først taler jeg med deres forældre om det. og forklarer, hvad der skal ske, og så får de penge til transport til nærmeste sygehus, som jeg har en aftale med. Behandlingen er tandudtrækning. De lapper ikke noget. Og bagefter får børnene en penicillin-kur."

Børnene får ikke tandbørsterne med hjem. I stedet opbevares de på Anne Grete Skolen. Hvert barn har et etui med navn på og tandpasta. Hver morgen efter morgen bønnen går de sammen ud og børster tænder.

"Det er nyt og noget af det, som jeg har fået indført. Første troede jeg godt, de kunne få tandbørsterne med hjem, men det gik galt med at få dem opbevaret, og løb de tør for tandpasta, så holdt de op med at børste tænder. Nu gør de det sammen på skolen, der får tandpasta til et år ad gangen, og skulle de løbe tør, så børster de videre bare med vand," fortæller Pernille, der er glad for den store opbakning, projektet har blandt skolens lærere.

Blandt udfordringerne, Pernille møder i Gambia, er den lokale troldmand.

Troldmandens konkurrent

"Jeg er nogle gange oppe imod en troldmand. det er ham, de tror på. Han har ikke sagt noget imod det, jeg laver, men da han jo får penge for det, han laver., så jeg er en konkurrent. Især en gang syntes jeg, det var svært. det handlede om en dreng med en kæmpe tandbyld, hvor hele den ene side af ansigtet var hævet op. Han havde virkelig smerter."

Pernille fortæller, hvordan hun forklarede drengens mor, at tanden skulle trækkes ud og ville give hende penge, så hun kunne tage til hospitalet med drengen, men det ville moren ikke.

"Hun viste mig en bomuldssnor med en knude på, som drengen havde om halsen. Han havde været ved medicinmand, og snoren var rullet i nogle urter, og der var sagt nogle ting. Hun vidste godt, drengen havde den tandbyld og at det gjorde ondt, men når der er gået tre dage, så ville tandbylden briste og alt ville være fint. Og så sidder man der med alt sin viden. det er rigtigt, at en tandbyld man har længe nok revner og al betændelsen kommer ud - og det kan godt være, det tager tre dage - men det løser ikke problemet. Det er der stadigvæk, men det forstår de ikke."

Tandfeens små hjælpere

En anden udfordring handler om sprog.

"Der er rigtig mange klansprog inden for et lille område. I Gunjur er der to hovedklan-sprog, og jeg har måtte lære nogle gloser på det. Heldigvis har jeg to kvikke piger på 13-14 år, Binta og Ellen. De er supergode og hjælper mig både med sprog og navne. De ved, hvad jeg mener, og fungerer som tolke. Måske er det mine kommende assistenter."

Tandfeerne er en non-profit organisation, og alt arbejdet i projektet udføres af frivillige. Pernille søger løbende fonde om midler til at holde projektet kørende, ligesom hun også tager ud og holder foredrag om 'Tandfeerne' for på den måde at tjene penge til projektet.

"Der er så stor nytte ved projektet. Selvom jeg ikke redder mange, så er det, jeg gør, virkelig godt for dem, jeg nu når ud til. Forhåbentligt kan det med tiden sprede sig ud til flere skoler og nå endnu flere børn."

Publiceret 05 January 2019 11:30