Mette Vernegaard bliver det gennemgående ansigt i Hygge.dk, der åbner i Det Gamle Mejeri i Stilling. Foto: Sonne

Mette Vernegaard bliver det gennemgående ansigt i Hygge.dk, der åbner i Det Gamle Mejeri i Stilling. Foto: Sonne

Hygge.dk åbner i Det Gamle Mejeri i Stilling

Indien sætter sit præg på ny butik fyldt med særpræg og finurligheder

Af
Claus Sonne

Det er en på alle måder helt særlig butik, der torsdag 27. september slår dørene op i Det Gamle Mejeri. Navnet er Hygge.dk, og på hylderne finder man blandt andet fronten af en lastbil, figurer af guder, en port samt borde fyldt med malerpletter.

Hovedparten af varerne i den nye butik er hentet i Indien. Og for mange af dem gælder det, at der er tale om ting, der i Danmark skal pynte i et hjem, men som i Indien har haft en dagligdags funktion.

En vaskeægte indisk port er også 'på hylderne' hos hygge.dk.

En vaskeægte indisk port er også 'på hylderne' hos hygge.dk.

"Uanset, om man køber et lys eller et bord, er vores ting beregnet på at skabe stjernestunder i et dansk hjem. Skabe et brud i forhold til den traditionelle indretning, kan man også sige," lyder det fra Mette Vernegaard, der bliver det gennemgående ansigt i butikken, der adskiller fra mange andre, fordi man kan købe så godt om alt, hvad man ser.

"Det varer ikke så længe, før vi åbner en café i butikslokalet, og her er de stole og borde, man sidder på og ved, også til salg. Det gælder også vores hylder, der er lavet af radiatorer fra Indien," forklarer hun.

Fronten af en lastbil

Blandt de mange eksotiske indslag i butikken finder man køleren fra en af de TATA-lastbiler, alle der har været i Indien kender. Køleren er understellet i en disk og er selvfølgelig til salg.

Det gælder også de tre biografstole i træ, filmrullekassen med film i samt de solide lamper, der har taget turen fra en fabrik i Indien til Stilling.

Køleren fra den klassiske TATA-lastbil indgår i en anderledes disk. Både disk og stole er til salg, selv om den/de bruges i butikken.

Køleren fra den klassiske TATA-lastbil indgår i en anderledes disk. Både disk og stole er til salg, selv om den/de bruges i butikken.

"Vi kender historien på de ting, vi sælger i butikken. Det er måske ikke Fairtrade-produkter, men fordi vi selv har hentet tingene, så kender vi også leverandørerne og kan stå inde for forholdene," forklarer Mette Vernegaard.

Hver torsdag har butikken åbent til kl. 22 og har blandt andet et specielt tilbud.

"I stedet for at manden køber en blomst med hjem til sin kone eller kæreste, så laver vi nogle 'weekend-scorepakker', som han kan overraske hende med," smiler Mette Vernegaard.

Man kan læse mere på www.hygge.dk.

Fra trækvogn i Indien til stilfuld sofa i Danmark. Billederne står i øvrigt på hylder lavet af radiatorer fra Indien. Hylderne er selvfølgelig også til salg.

Fra trækvogn i Indien til stilfuld sofa i Danmark. Billederne står i øvrigt på hylder lavet af radiatorer fra Indien. Hylderne er selvfølgelig også til salg.

Publiceret 25 September 2018 09:30