Heidi Torp er sognepræst i Skanderborg. Arkivfoto

Heidi Torp er sognepræst i Skanderborg. Arkivfoto

Præsteklummen:

Første dag i resten af dit liv

Af
Af Heidi Torp

Sognepræst i Skanderborg

På årets første dag fik jeg tilsendt en sms, hvori der stod: ”I dag, er det den første dag, i resten af dit liv.”
 

Selvom jeg har hørt de ord mange gange før, så blev de særlig påtrængende, sådan som de brasede ind, i de første minutter af et nyt år.
 

Ordene sendte en vis alvor over de mange nytårstanker, med den klare påmindelsen om, at det liv, du har foran dig, bliver aldrig hele dit liv, men er netop ”kun” resten af dit liv. Ordene kalder på en særlig livsintensitet og fordre os til at huske at hver eneste dag er afgørende.
 

Er der noget i dit liv, som du ønsker at forandre, så gør det derfor nu! I dag! På den første dag, i resten af dit liv. Det er vigtigt, at vi forholder os til de valg vi træffer. Tag mere ansvar. Skab mere vækst, lykke, Intensitet måske. Få livet til at gro. For livet løber af sted og vi bør bruge det ordentlig.
 

Om det er fordringsfulde tanker som disse, der får mange af os til, at afgive det ene imponerende løfte efter det andet, når vi fejre nytår, ved jeg ikke, men jeg indrømmer, at jeg efter denne pågående besked fandt mig selv afgive løftet om, at hver eneste af mine dage fra nu af skal emme af mere livsintensitet. Flere oplevelser. Mere vækst. Flere forandringer.
 

Der er nu gået en række dage siden beslutningen. Jeg må konstatere, at de fleste af dagene har været ganske almindelige. Hverdage, med faste rytmer og gøremål og som egentlig ikke umiddelbart synes, at glimre særlig meget, af den livsintensitet, som jeg i et nytårsglimt havde intentioner om at efterstræbe. Hverdage uden store forandringer.
Jeg må dog også konstatere, at de dage er egentlig slet ikke så ringe. Der er faktisk en ganske velsignet værdi i hverdagens gentagelser.
 

Måske er det kort og godt som den tidligere Biskop, Niels Henrik Arendt skrev engang, i nogle af hans overvejelser over, hvad vi stiller op, når vi erfarer at vore mange planer, drømme og gode intentioner indimellem synes at mislykkedes og vi måske selv oplever os sådan, at vi ikke rigtig kommer ud af stedet:
 

“Væksten ligger ikke i, at komme et andet sted hen, men at få lov at begynde forfra. At skyde fra roden. At lægge en ring til sin vækst uden i grunden at have flyttet sig fra stedet.”
 

Det ligger så meget i tiden, at vi skal forandre og udvikle og komme videre. Og at hvis ikke der er forandring og fremskridt, så er vi en fiasko.
 

Hertil peger biskoppens ord på, at nogen gange kan det vigtigste bestå i, at vi vover at træde et skridt tilbage. At fastholde tanke og hjerte på at udvikling og vækst ikke kun er en stadig bevægelse og forandring med synlige resultater.
 

Livsintensitet og vækst er også, at være i det stille og solide i vores liv og hverdag. Eller med biskoppens ord, at være som et træ i skoven, der lægger en ring til sin vækst uden i grunden at have flyttet sig fra stedet. Et træ med rødder, der stikker langt dybere end det, vi selv formår at plante og skabe.
 

Ja, Er det ikke netop i hverdagenes almindelighed, at den største livsintensitet kan finde sted. Det er da en overvejelse værd på den første dag i resten af vores liv.

Publiceret 21 January 2018 11:45