Broen på billedet er ikke høj nok, når jernbanen mellem Fredericia og Aarhus skal køre på el. Men i stedet for at rive broen ned bygger Banedanmark en ny bro til venstre for den gamle. Det betyder, at Michael Harritz får en bro fem meter fra sin husmur og mister en stor del af sin have.

Broen på billedet er ikke høj nok, når jernbanen mellem Fredericia og Aarhus skal køre på el. Men i stedet for at rive broen ned bygger Banedanmark en ny bro til venstre for den gamle. Det betyder, at Michael Harritz får en bro fem meter fra sin husmur og mister en stor del af sin have.

Beboere frygter konsekvensen af den elektriske jernbane

En gruppe beboere i Skanderborg er dybt bekymrede og frustrerede over processen omkring elektrificeringen af jernbanen

Af
Af Marie-Louise Andersen

JP Aarhus

 
Lige nu er der legeplads og græsplæne på Michael Harritz' grund på Banetoften 1 i Skanderborg, men om nogle år er haven og legepladsen eksproprieret og erstattet af en bro. Det fik han at vide på et borgermøde i maj – som han endte med at gå fra i vrede.
 

Han og hustruen er ét eksempel på grundejere, som på kontant vis mærker konsekvenserne af, at det danske jernbanenet skal elektrificeres, så vi kan nå hurtigere fra a til b og samtidig spare miljøet en smule.
 

Nogle får hele deres hus og grund eksproprieret og må finde et andet sted at bo, mens andre får dele af deres grund eksproprieret, og andre igen skal indrette sig efter nye retningslinjer for, hvordan deres grund må se ud.
 

Michael Harritz er ikke imod selve elektrificeringen af jernbanenettet, men han mener ikke, at han som grundejer er blevet godt nok informeret om konsekvenserne, ligesom han heller ikke mener, at Banedanmark på rimelig vis kompenserer for de påvirkninger, som ændringerne får for grundejere langs spornettet.
 

Bliver han og hustruen reelt stavnsbundet? Bliver de teknisk insolvente? Hvad er risikoen for, at elektromagnetiske stråler påvirker deres børn og de plejebørn og dagplejebørn, som de har i deres hjem?
 

Michael Harritz og en gruppe af andre grundejere langs spornettet i Skanderborg er gået sammen i en gruppe, der aktivt søger svar og ønsker at påvirker sagsgangen frem mod elektrificeringen. Årsagen er, at de på forskellig vis bliver påvirkede.

Uvisheden er det værste

“Den manglende information gør os skeptiske og betyder, at vi frygter det værste,” forklarer talsmanden for gruppen, Janus Wehner.
 

Han får ikke en bro i tilgift til sin grund på Solvænget 4, men kan derimod se frem til at miste sine gamle æbletræer og anden høj bevoksning, som i dag skærmer for de tog, der flere gange i timen suser forbi hans hus på vej til eller fra Aarhus.
 

Alle grunde op til jernbanen får nemlig pålagt såkaldte eldriftservitutter, som stiller krav til, hvad der må være inden for 10, 14 og 19 meter. Træer mindre end ti meter fra skinnerne bliver således fældet af Banedanmark, og bevoksningen skal efterfølgende holdes lav af grundejerne, så den ikke generer de ca. syv meter høje elmaster. Og inden for 14 meter må der ikke stå flagstænger, ligesom der inden for 19 meter ikke må være antenner.
 

Janus Wehner frygter ikke alene, at hans grund bliver mindre værd af de begrænsninger, han frygter også, at støjen fra arbejdet med opsætning af køremaster vil betyde flere søvnløse nætter for ham, hustruen og parrets to børn på hhv. et og tre år.
 

Svaret fra Banedanmark har været, at det vil foregår i nattetimerne, og at de vil blive informeret om, hvornår og hvor længe, når tiden nærmer sig.
 

Et ikke-svar, ifølge Janus Wehner.

Spørgsmålene står i kø

Han har kommunikeret med Banedanmark, både på vegne af gruppen af grundejere og sig selv, men han føler ikke, at der bliver taget hånd om hans bekymringer.
 

“Vi kunne godt tænke os at få fokus på håndteringen. Alle her synes, at det er en god idé med elektrificeringen, men vi har ikke noget regelsæt at forholde os til. Vi har ikke noget, der gør, at vi har ro i maven og noget retsligt at forholde os til,” siger han, der til daglig er bygge- og projektleder og derfor vant til at følge regler og forholde sig til grænseværdier.
Spørgsmålene står i kø hos grundejerne: Hvad vil de nye eldriftservitutter betyde for værdien af deres ejendom – når man lige pludselig ikke har lov til at bygge et skur, hvor man vil, eller opsætte en flagstang, som man ønsker? Hvad vil kompensationen lyde på? Hvor lang tid vil arbejdet med nedbankning af elmaster tage, og hvordan bliver grundejerne sikret i den tid, der arbejdes?
 

“Der er ikke nogen, der er vores talerør. Der er ikke nogen, der repræsenterer os,” siger Janus Wehner.
 

Et af de mere følsomme emner for grundejere langs jernbanen er risikoen for, hvad et elektromagnetisk felt får af konsekvenser for beboerne – især børnene.
 

“Jeg har fået at vide, at jeg skal passe på med, hvad jeg siger om det her, fordi der er intet af det, der er påvist. Men vores børn skal ikke være forsøg. Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg om 19 år får at vide, at mine børn har fået kræft på grund af et magnetfelt, som er skabt på grund af denne her elektrificering,” siger Janus Wehner, der ikke forstår, hvorfor man ikke graver kablerne ned omkring Skanderborg for at mindske risikoen for stråling.

Evaluerer kommunikation

Hos Banedanmark har projektleder Magnus Bros Rasmussen været i kontakt med mange grundejere, både på borgermøder og via mail eller telefonisk, som har ønsket at få afklaret spørgsmål omkring elektrificering. Og han mener, at der generelt har været informeret godt.
 

Han afviser, at der skulle være nogen risiko ved det elektromagnetiske felt for beboere i nærheden af skinnerne og forklarer, at Banedanmark opererer indenfor et forsigtighedsprincip fastlagt af Sundhedsstyrelsen.
 

“Der er et magnetfelt, som under alle omstændigheder opstår omkring højspændingsledninger. Det kan man ikke afhjælpe ved at grave kablet ned, men ved at lave lokale justeringer. I langt de fleste tilfælde går det dog ikke ud til ejendommene. Er der ejendomme, som ligger indenfor forsigtighedszonen, vil de blive tilbudt ekspropriation.”
 

Når grundejere i Skanderborg undrer sig over, at de ikke kan få nogen vurdering af, hvad det vil betyde for deres grund, skyldes det, at det ikke er Banedanmark, der står for erstatningen. Det er en uafhængig myndighed, som efter høring af de berørte beslutter, hvad en eventuel erstatning skal lyde på.
 

Konsekvensen er ifølge grundejerene i Skanderborg, at der kan være kæmpe stor forskel på erstatningen nabo og nabo imellem.
 
Adspurgt, om det er optimalt, at en grundejer på et borgermøde får at vide, at en del af hans grund skal bruges til en ny bro, svarer Magnus Bros Rasmussen:

“Grundejere, der står til at få eksproprieret en del af deres grund, har fået et brev, hvor de er informeret om, at de har arealer, der muligvis er påvirket af projektet. Brevet er udsendt forud for afholdelse af borgermøderne. Grundejere, som står til at få hele deres grund eksproprieret, har haft personlige møder med Banedanmark.”
 

“Vi forsøger hele tiden at balancere den direkte kontakt, så man ikke bliver overrasket, når noget bliver offentliggjort, og vi overvejer og justerer løbende, hvordan vi kommunikere i projekter,” siger Magnus Bros Rasmussen.
 

Arbejdet med at elektrificere jernbanenettet ventes at gå i gang i 2020.


Fakta om elektrificering af jernbanenettet

I den politiske aftale om Togfonden blev det besluttet at nedsætte rejsetiden mellem København-Odense, Odense-Aarhus og Aarhus-Aalborg til hver en time.

Projektet vil hastighedsopgradere og elektrificere strækningen Fredericia-Aarhus og bidrage til at nedsætte rejsetiden mellem Odense og Aarhus fra en time og 32 minutter til en time.

Publiceret 01 January 2018 14:00