Julie Jensen, Josefine Laursen, Camilla Bock og Mette Ayo foreslår en dome til helårsoplevelse på Øm kloster.

Julie Jensen, Josefine Laursen, Camilla Bock og Mette Ayo foreslår en dome til helårsoplevelse på Øm kloster.

Museumsfolk fik ideer med hjem om Øm Kloster

Tre 2. g-klasser har ideer til at udvikle museet Øm Kloster

Af
Jørgen Bollerup Hansen

Jørgen Bollerup Hansen

82 gymnasieelever har i en uge arbejdet med ideer til, hvordan Øm Kloster kan videreudvikles som museum og oplevelsecenter.

Torsdag præsenterede de deres forslag for en delegation fra museet med blandt andet Lene Mollerup, leder af Øm Kloster, og museumsdirektør Lene Høst-Madsen.
 
LÆS OGSÅ: Øm Kloster kan stå foran delvis genrejsning

Eleverne tog afsæt i de linier på gymnasiet, de går i. Blandt andet en biotech-tilgang, en idræt og outdoor og en fysik-tilgang, fortæller Anne Bernstorff, lærer på projektet og gymnasiets kontakt til erhvervslivet.

UgeBladet blev kontaktet direkte af to elever, Mette Yao Jensen og Camilla Bock, der ville høre, om vi ville bringe en artikel om deres forslag, som går ud på at bygge en glasdome, hvor museet kan videreudvikle sin fortælling og formidling om lægeurter og krydderier i rare helårsrammer og med en café i kuplens midte.

Hvad siger Lene Hørt-Madsen til de mange ideer?

“Vi er vildt imponeret over de unge mennesker. De var enormt disciplinerede, strukturerede og dygtige. Vi er rigtig glad for de mange ideer, og de vil indgå i vores videre arbejde,” siger hun

Museet arbejder allerede på en fremtidsplan for Øm Kloster med et moderne besøgscenter.

’Dommerne’, Lene Mollerup, Lene Høst-Madsen, J. Westermann og M. Haugaard

’Dommerne’, Lene Mollerup, Lene Høst-Madsen, J. Westermann og M. Haugaard

Publiceret 19 December 2017 16:00