Julepakkeudvalgets medlemmer med formand Torben Lundgaard Mikkelsen, Max Hvarregaard og Knud L. Mikkelsen.

Julepakkeudvalgets medlemmer med formand Torben Lundgaard Mikkelsen, Max Hvarregaard og Knud L. Mikkelsen.

Lions i Ry har delt 44 jule-pakker ud til trængende

Hjælp til juleglæde hos lokale familier

Af
Jørgen Bollerup Hansen

Jørgen Bollerup Hansen

Lions uddeler julehjælp for mere end 40.000 kr. i Ry området fra 19. til 22. december i form af julehjælpspakker og gavekort til familier, som har mindre børn, så forældrene har mulighed for at købe en julegave til børnene og skabe glæde i familien.
 

Det er en fast tradition, at Lions i Ry uddeler julehjælp til medborgere, som af forskellige grunde har svært ved at få holdt en ordentlig og anstændig jul. Kriteriet for tildeling er såvel økonomi som en opmuntring i en svær periode.
 

”Lions har i år oplevet en stor efterspørgsel efter julehjælpspakker, hvilket nok afspejler at økonomien er presset hos mange. Vi har modtaget henvendelse fra 51, det er lidt færre end sidste år. Og vi har i år efterkommet 44 ønsker. I Lions glæder vi os over, at vi med vore sponsorer og besøgende fra blandt andet julebankospillet 26. november er i stand til at hjælpe,” udtaler julehjælpsudvalgets formand Torben Lundgaard Mikkelsen.
 

“Vi modtager mange takketilkendegivelser, der selv med Lions beskedne hjælp viser, det betyder noget,” skriver han i en pressemeddelelse.
 

Lions har modtaget 10.000 kr. fra Pressalit til formålet.
 

“Det er et en anerkendelse, som Lions sætter meget stor pris på,” skriver Torben Lundgaard Mikkelsen.
 

Årets Julebanko havde publikumsrekord med næsten 700 og et overskud på 80.000 kr..

Et kig ned i julepakkerne. Pressebillede

Et kig ned i julepakkerne. Pressebillede

Publiceret 19 December 2017 10:15