I december er skorstenen på Renosyds energianlæg ekstra synlig med elpærerne på toppen, der lyser op i vintermørket.

I december er skorstenen på Renosyds energianlæg ekstra synlig med elpærerne på toppen, der lyser op i vintermørket.

Julestemning i 75 meters højde på Norgesvej

I december er der mere end damp at beundre fra skorstenen på Renosyds energianlæg

Af
energi

Renosyd glæder sig hvert år i december måned til at tænde de julelys, der sidder på energianlæggets 75 meter høje skorsten.

Skorstenen på Renosyds energianlæg sender damp op de 358 dage om året, den i gennemsnit er i drift, og det 24 timer i døgnet. Og i hele december måned kan man i mørket se, at den lyser i toppen.

Øget produktion

“Vi kommer som alle andre også i julestemning,” udtaler direktør Annemette Fuglsang, i en pressemeddelelse fra Renosyd.
“Og så hjælper det da også på julestemningen, når vores energianlæg på Norgesvej siden 2009 har øget energiproduktionen med 60 procent, og dermed reduceret omkostninger og priser med 20 procent til gavn for vores kunder. Alt det har vi blandt andet opnået, fordi vi har et godt samarbejde med Varmeplan Aarhus,” fortsætter hun.
Det er blevet en tradition, at Renosyd tænder julelys i skorstenen. Lysene kører på strømmen fra energianlægget, og så genbruges pærerne.
I december måned er der halvt så mange lyse timer som i juli, så der er rig mulighed for at spotte julelysene i toppen af skorstenen, når man triller forbi på E45.
Når det nye år skydes i gang, bliver julelysene i skorstenen slukket

68.000 ton affald

Energianlægget modtager 68.000 ton affald om året, som køres gennem systemet og leverer varme til mere end 10.000 husstande og el til godt 6.000 husstande hvert år.
“Vores rensningsprocesser lever op til de nyeste teknologier, og vi er langt under grænseniveauerne for udledning. Vi hiver den sidste energi ud i processen med et røggaskondenseringsanlæg. På den måde udnytter vi al den energi, der findes i røggassen fra forbrændingen, og til fulde den værdi, der er i affaldet,” siger driftsleder Anders Schjødt i pressemeddelelsen.jesl

Publiceret 19 December 2017 20:00