Pianist Charlotte Thaning, sanger Bo Kristian Jensen og sanger Kristine Becker Lund udgør tilsammen Opera-tioner. Foto: Christian Brandt

Pianist Charlotte Thaning, sanger Bo Kristian Jensen og sanger Kristine Becker Lund udgør tilsammen Opera-tioner. Foto: Christian Brandt

’Carmen’ opføres som teatersport

'Carmen' er en af verdens mest kendte og opførte operaer, og nu skal skoleelever i Skanderborg opleve den på nærmeste hold, når ensemblet Opera-tioner 1. december kommer på besøg på Bakkeskolen og opfører den både romantiske og drabelige historie som teatersport.
Opera-tioner præsenterer en hæsblæsende udgave af 'Carmen', der rulles ud med håndplukkede uddrag af musikken og hurtige sceneskift. To sangere spiller alle operaens roller, og et klaver gør det ud for et helt symfoniorkester. De helt store følelser som jalousi, kærlighed og vrede serveres i en blanding af musik, aktivitet og dialog.
Opera-genrens specielle virkemidler og karakteristiske stemmebrug introduceres for eleverne som optakt til mini-operaen, der blot tager 45 minutter at opføre - modsat de timer, som man normalt skal opholde sig i teatret.
'Carmen' i Skanderborg er en del af kommunens Kulturpakker, der udbydes af Kulturskolen.
jesl

Publiceret 01 December 2017 08:00