“Ser du dig som byrådspolitiker i spejlet, har du alle muligheder for at bestemme,” siger tidligere skanderborgborgmester Aleksander Aagaard. Foto: Boll-

“Ser du dig som byrådspolitiker i spejlet, har du alle muligheder for at bestemme,” siger tidligere skanderborgborgmester Aleksander Aagaard. Foto: Boll-

Stop piberiet:

Aagaard kalder Skanderborgmodellen for en bragende succes

V’s store mand i Skanderborg har ikke stor respekt for kritikerne

Af
Jørgen Bollerup Hansen

Jørgen Bollerup Hansen

Der er for øjeblikket hård kritik fra flere politiske partier af den styringsmodel, der bruges i Skanderborg Kommune, kaldet skanderborgmodellen.
Modellen bygger på, at byrådet udstikker de overordnede politiske mål og kontrollerer, hvordan forvaltningen og administrationen fører målene ud i livet - og om det holder sig inden for det, byrådet ønsker. Og at institutionslederne - der kaldes for kontraktholdere - og de lokale bestyrelser herudover har 'frie' hænder og fuldt ansvar for den daglige drift.
Det er der nogle af de nuværende byrådspolitikere, der mener, forhindrer dem og dermed byrådet i at tage ansvar for kommunens drift.
Blandt kritikerne er der flere Venstre-folk. Men også Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er kritikere. Men hvad siger fadderen til skanderborgmodellen, tidligere Skanderborg borgmester Aleksander Aagaard, der var med til at udvikle og indføre modellen, til kritikken?
“Jeg skal passe på ikke at være bedrevidende eller arrogant. Men ser du dig som byrådspolitiker i spejlet, så har du alle muligheder for at bestemme. Der er ingen grund til at pibe. Byrådet har alle beføjelser. Det er lidt ynkeligt at beklage sig over, at man ikke har. Det er lidt som at klage, hvis man ikke har et flertal,” siger Aleksander Aagaard.
“Og hvad vil man sætte i stedet? Skal vi tilbage til det gamle udvalgsstyre med den mudrede ansvarsfordeling, den indebar, og hvor de decentrale ledere ikke vidste, om de var købt eller solgt,” spørger han.
Han er overbevist om, at skanderborgmodellen er den mest effektive måde at drive en kommune på, og at det har vist sig i praksis.
“Det er ud fra ideen om, at institutionerne vil fungere bedst, hvis vi giver institutionslederne ansvaret for deres dagligdag. Det er dem, der bedst ved, hvordan budgetterne bruges fornuftigt i den enkelte institution.”
Modellen er blevet noget andet i dag. Der er skudt et nyt lag af mellemledere ind, men det er der nok brug for i en større kommune. Før var ansvaret for den daglige ledelse decentraliseret ud i de enkelte institutioner, og kommunaldirektøren var snarere proceskonsulent fremfor kommunaldirektør. Der var ikke noget styre bagfra i det daglige, det var ægte decentral ledelse,” siger Aleksander Aagaard.

Publiceret 01 November 2017 16:00