FC Skanderborgs U15 piger vandt den afgørende play-off kamp 3-0 og skal nu spille i den bedste række, Liga1. Privatfoto

FC Skanderborgs U15 piger vandt den afgørende play-off kamp 3-0 og skal nu spille i den bedste række, Liga1. Privatfoto

Skanderborg-piger rykkede op

Det har været en fantastisk sæson for FC Skanderborgs U15 piger. For et par uger siden kunne 8-mands holdet lade sig hylde som ubesejrede kredsvindere. En titel som kom i hus flere runder før sidste kamp. I denne weekend var det så 11-mandsholdet, som kronede en rigtig flot sæson med oprykning til den fornemste række for årgangen – Liga1.
11-mandsholdet havde vundet sin kreds, men skulle ud i en altafgørende play-off kamp, mod en anden kredsvinder, BMK, for at sikre sig den endegyldige oprykning.
Kampen blev afviklet på neutral bane i Fårvang. Kampen startede nervøst fra begges sider, men efter en lille halv times spil lykkedes det FC Skanderborg at bringe sig foran. En føring som holdt halvlegen ud. Anden halvleg startede igen en smule nervøst, men små ti minutter inde i anden halvleg kom det andet mål, og kort tid efter blev kampen lukket til 3-0.
cns

Publiceret 01 November 2017 17:00