Henrik Strube er vendt tilbage til liveoptræden sammen med Pete Repete. De kan opleves i Alling Beboerhus lørdag 30. september. Pressefoto

Henrik Strube er vendt tilbage til liveoptræden sammen med Pete Repete. De kan opleves i Alling Beboerhus lørdag 30. september. Pressefoto

Oplev Henrik Strube live med Pete Repete

Henrik Strube - live med Pete Repete kan opleves i Alling Beboerhus lørdag 30. september kl. 21.
 
Henrik Strube har været en markant frontfigur på den danske musikscene i over 40 år. Fra ungdomstiden som rockguitarist i Røde Mor til en solokarriere som sanger, guitarist og sangskriver med sit eget Henrik Strube Band - et af datidens store navne.
 
Gennem de seneste par år er Henrik Strube vendt tilbage til liveoptræden ved en lang række intimkoncerter sammen med Pete Repete som er en af landets fineste keyboardspillere (Malurt, Sanne Salomonsen, Michael Falch, Big Fat Snake m.fl.)
 
Det handler om at opleve tid og sted forsvinde i den levende musik, i teksterne og stemmen og overgive sig til Henrik Strubes timing, underspillede humor, ordbilleder og absurde situationer i historierne fra det virkelige liv.
 
Der bliver grinet godt igennem og sangene vækker følelser, eftertænksomhed og blanke øjne. Arrangør: Alling Beboerforening. Henvendelse til Runa, 29 89 13 76.
 
gs

Publiceret 30 September 2017 06:00