Regionsmestrene er Laura Braagaard Pedersen, Regitze Lyngby Lauridsen og Julie Nielsen.

Regionsmestrene er Laura Braagaard Pedersen, Regitze Lyngby Lauridsen og Julie Nielsen.

Skanderborg-piger er med ved DM i ErhvervsCase

Tre piger fra HHX på SCU er med i finalen når DM i Erhverscase i dag løber af stablen på Børsen i København

Regitze Lyngby Lauridsen, Julie Nielsen og Laura Braagaard Pedersen fra HHX Handelsgymnasiet i Skanderborg tog en sikker sejr hjem ved regionsmesterskabet i DM i Erhvervscase forleden.
 
Sportsmaster er årets case-virksomhed, og pigerne har planlagt en ny vækststrategi for sportskæden.

T-shirts og musemåtter

De har taget fat i det voksende marked for e-sport og udviklet en række produkter, som Sportsmaster kan udbyde til den nye målgruppe.
 
Produkterne understøtter spillernes fysiske velvære med blandt andet holdningskorrigerende T-shirts samt musemåtter, som skal forebygge skader i håndled, albue og skulder. Produkterne er udarbejdet i samarbejde med lokale fysioterapeuter.
 
Pigerne er både glade og stolte over sejren, og de er nu ved at gøre klar til finalen i København den 27. september, som afvikles på Børsen i København.
 
DM i Teknologi og Erhvervscase er en konkurrence for elever fra det tekniske gymnasium, htx, og det merkantile gymnasium, hhx. Hhx-eleverne skal gennem en erhvervscase dyste om at udtænke forretningsplaner for en dansk virksomhed.
 
jbe

null

Publiceret 27 September 2017 14:00