Der blev solgt en del på loppemarkedets første åbningsdag, men der er åbent for salget ugen ud. Foto: Bollerup

Der blev solgt en del på loppemarkedets første åbningsdag, men der er åbent for salget ugen ud. Foto: Bollerup

Busloppemarked, huskekager og erindrings-dans på Kildegården

Plejecenter Kildegården markerede den Internationale Alzheimerdag med loppemarked, huskekager og erindringsdans

Af
Jørgen Bollerup Hansen

Jørgen Bollerup Hansen

Plejecenter Kildegården har loppemarked i denne uge. Markedet åbnede tirsdag, hvor Aktivitet og Træning også havde lavet en stand side om side med loppemarkedet, hvor der blev solgt 'Huskekager' til støtte for Alheimerforeningen og den Internationale Alzheimerdag.
 
Bag loppemarkedet står busgruppen på Kildegården, der sidste år kunne krone sit vedholdende arbejde med købet af en ny bus til plejecentret.
 
Men en bus skal også vedligeholdes - og en dag skal der også være penge til at skifte den ud med en ny. Derfor er både det årlige loppemarked og de månedlige bankospil kl. 13.30 den 2. og 4. tirsdag i hver måned faste aktiviteter.
 
For at markere den Internationale Alzheimerdag deltog en af Skanderborg Kommunes demenskoordintorer, Inge Tranholm.

Dans er godt mod demens

Til daglig koordinerer hun den personlige indsats og hjælp til mennesker med symptomer på eller en diagnose på demens.
 
“Vi har siden foråret kørt et projekt, der bygger på, at man selv kan gøre noget mod demens. Man kan ikke helbrede folk, der har sygdommen, men fysisk og kognitiv træning kan være med til at holde dig frisk, hvis du har tegn på demens eller allerede har fået diagnosen. Det arbejder vi på,” siger Inge Tranholm.
 
En af metoderne kan være 'erindringsdans', som også har været tilbudt i Skanderborg Kommune. Men også dans i det hele taget. Her kommer Kildegården netop med et nyt gratis tilbud - fire danseeftermiddage for pensionister og efterlønsmodtagere, næste gang 17. oktober.
 
“Musik vækker minder, og dans kan alle være med til, også selv om du bruger rollator eller sidder i en kørestol,” siger Alice Bruhn Sørensen, der er beskæftigelsesvejleder på Kildegården.

Der er syv medlemmer busgruppen, som står bagloppemarkedet. Her fra venstre Joan Pedersen, Elsebeth Pold, Lis Jørgensen og Inge-Lise Jeppesen. Effekterne er givet som gaver fra gæster og pårørende. Foto: Bollerup

Der er syv medlemmer busgruppen, som står bagloppemarkedet. Her fra venstre Joan Pedersen, Elsebeth Pold, Lis Jørgensen og Inge-Lise Jeppesen. Effekterne er givet som gaver fra gæster og pårørende. Foto: Bollerup

Loppemarkedet plejer at indbringer cirka 4.000 kr. i overskud. Foto: Bollerup

Loppemarkedet plejer at indbringer cirka 4.000 kr. i overskud. Foto: Bollerup

Huskekager mod demens. Foto: Boll-

Huskekager mod demens. Foto: Boll-

Publiceret 27 September 2017 06:00