Ny teknologi og masser af data gav smukt vand til en smuk fest

Skanderborg Forsyningsvirksomhed sørgede for rent og smukt vand under festen i bøgeskoven

Når musikglade mennesker fra hele verden en uge om året kommer til Smukfest ryger vandforbruget i Skanderborg let op det det dobbelte af normalen.
 
Vandforbruget varierer enormt fra time til time, og det er naturligvis noget af en udfordring for Skanderborg Forsyningsvirksomhed, som i år tog helt nye teknologier og store mængder data i brug for at håndtere udfordringen og sikre rent og smukt vand til de glade gæster. 
 
Også tidligere har Skanderborg Forsyningsvirksomhed anvendt datadrevne teknologier og intelligent, automatiseret styring på vandforsyningen.
 
I 2016 sparede de for eksempel 15 procent af energien ved at bruge intelligent styring på boringerne til Fredensborgværket. Og samme år målte forsyningen for første gang målrettet på festivalens vandforbrug.
 
Det er de erfaringer som forsyningen i år tog et skridt videre.
 
"Det er ikke lige til at få øje på, men der er opsat målere forskellige steder for eksempel på festivalpladsen, KærligHeden og i Sherwood. Her melder målerne tilbage med forbrugsdata og tryk i ledningerne hvert minut. Det giver enorme mængder data – og viden. Og det er med til at fortælle os om vandet lever op til servicemålene, så tørstige festivalgæster kan få en tår mellem øllene, komme i bad og skylle ud på toiletterne," oplyser Skanderborg Forsyningsvirksomhed i en pressemeddelelse. 
 
Med forskellige målere ved de tre indgange og data hvert minut kan Skanderborg Forsyning lave modeller, der giver en god ide om, hvor meget vand man kan forvente bliver brugt på festivalpladsen.
 
Det er nemlig store forskelle, der er tale om. I spidsbelastningerne bruger festivalpladsen cirka 100 kubikmeter vand i timen mens normalen er 0,5 kubikmeter, når festivallen kun er ved at starte op.
 
Det er store udsving, som kræver stor forberedelse. Og her er modellerne for det forventede forbrug helt afgørende sammen med data minut for minut. Til sammen gør de, at Forsyningen kan planlægge arbejdet og justere, hvis der sker fejl eller brud. I sidste ende kan det gøre forskellen på, om der er vand eller ej i vandhanerne på pladsen.

Vand til festivallen - og til hele verden

Målerne er altså med til at sikrer vand i hanen på festivallen. Og Skanderborg Forsyning arbejder på at udbrede det til hele Skanderborg.
 
"Byen skal være Den Intelligente Vandby, hvor forbruget måles minut for minut i realtid og former modeller af behovet, så trykket i ledningerne automatisk justeres. Det er i hvert fald målet. På den måde kan Skanderborg Forsyningsvirksomhed nemlig gøre driften mere effektiv og lægge investeringerne, der hvor de gør størst nytte," forklarer forsyningen i pressemeddelelsen.
 
Med klimaforandringerne er vand blevet en sparsom ressource ude i verden – en ressource, der kan undergrave både menneskers liv og samfundsøkonomier.
 
Derfor er der stort fokus på at passe bedst muligt på vandressourcen. Her har verden fattet interesse for Skanderborgs måde at gøre det på og der er stor efterspørgsel på de målere, der gør det muligt. Det mærker Kamstrup, der laver målerne.
 
Allerede i 2016 havde Kamstrup 20 kundedelegationer forbi Skanderborg Forsyning for at vise løsninger frem og det tal forventer de vil stige i 2017. På den måde kan de usynlige målere på festivallen være med til at skabe lokale arbejdspladser og rent vand til folk over hele verden.
 

null

Publiceret 18 August 2017 15:00