Lene Fast omgivet af to af sine frivillige hjælpere, Poul og Lene. “De er guld værd for mig,” fortæller hun. Foto: Grethe Bo

Lene Fast omgivet af to af sine frivillige hjælpere, Poul og Lene. “De er guld værd for mig,” fortæller hun. Foto: Grethe Bo

Det handler om de rigtige vare og god betjening...

men vigtigst af alt er byens opbakning og støtte, hvis en købmandsbutik skal klare skærerne i et lille samfund. Min Købmand i Virring med Lene Fast ved roret fejrede i sidste uge fem-års fødselsdag

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Nogle gange skal man bare gøre det, der føles rigtigt og ikke lade sig skræmme af andres dårlige erfaring.
 
Selvom den tidligere købmand i Virring måtte dreje nøglen om efter halvandet år, så var det ikke noget, der skræmte Lene Fast, da hun for fem år siden hørte, at købmandsbutikken i Virring var til salg.
 
Købmandserfaring havde hun ikke noget af, men til gengæld havde hun haft adskillige kiosker og butikker, siden hun som 23-årig købte sin første kiosk i 1984. Det havde givet hende en sikker fornemmelse for, hvad der skulle til for at drive en butik.
 
“Jeg havde en stensikker tro på, at det sagtens kunne lade sig gøre, ellers havde jeg ikke gjort det. Med gode varer og god betjening kan alt lade sig gøre,” konstaterer hun.
 
Med fejringen af femårsfødselsdagen, har hun bevist, at den antagelse stadig holder stik.
 
“Det passer godt til mig at være købmand. Det, at kende alle kunderne, at få en hurtig snak, alt det nære, der er i et landsbymiljø. Det er helt specielt, og det holder jeg meget af. Man skal være ude i butikken og være en del af det, ellers dur det ikke. Nærhed og nærvær, det tror jeg på, har stor betydning for, om folk handler her,” siger Lene.
 
I dag har Min Købmand i Virring syv ansatte. Dertil kommer en flok hjælpsomme frivillige borgere, der stiller op og giver en hånd med i det daglige.
 
“De er guld værd for mig. I det hele taget oplever jeg en utrolig stor opbakning fra byen og mange frivillige hjælper til med at drive butikken. I dag er det faktisk også lidt af en nødvendighed. Folk er i høj grad selv med til at bestemme, om butikken skal overleve.”
 
Viljen til at have en købmand er stor i Virring, hvor man i flere omgange har været lige ved at miste muligheden for at handle lokalt.
 
Da Coop i 2010 besluttede at lukke sin butik i byen, gik aktive borgere i aktion og sørgede for at sælge anparter til byens borgere, indtil der var penge nok til at støtte fortsat drift af en butik i byen.
 
Byselskabet Virring og Omegn købte bygningerne og genåbnede benzintanken. Alt så lysegrønt ud, indtil den nye købmand, Gert Thomasen i 2012 bebudede, at det ikke kunne løbe rundt. Så da Lene kom til, var man klar over, at der skulle støttes op om butikken.
 
“Det betyder utroligt meget for byen, at vi har en købmandsbutik. Min oplevelse er, at folk støtter op mere og mere. De kan jo få de samme varer her som andre steder. Folk kan godt se, det er vigtigt, vi støtter op om købmanden, hvis vi vil bevare en butik i byen,” siger Poul, der siden han blev pensionist for et år siden, har været frivillig i købmandsbutikken, og give en hånd med at sætte især de tunge varer på plads.
 
“Jeg kommer forbi et par timer en fire gange om ugen, sådan som det nu lige passer. Jeg synes, det er dejligt, at have noget meningsfyldt at bruge tiden på,” fortæller han.
 
Else er også frivillig i købmandsbutikken, men i modsætning til Poul er hun mindre optimistisk i forhold til sine medborgeres opbakning.
 
“Jo, folk støtter op om butikken, men de kunne godt gøre det i endnu højere grad. Jeg håber, de vil tænke over, ikk kun at komme efter tilbudsvarerne her, men også huske at købe deres andre dagligvarer i butikken. Jeg handler selv alt, hvad jeg har brug for her, så det kan man sagtens. Hvis vi vil bevare vores butik, så er det nødvendigt, at vi handler her,” understreger hun.

Publiceret 23 May 2017 12:00