Konkurrence:

Vind billetter til The Fugitives

Den canadiske indie-rock gruppe The Fugitives giver koncert i Kulturhuset Skanderborg onsdag 10. maj klokken 20.00

Når den canadiske indie-rock gruppe The Fugitives på onsdag i næste uge giver koncert i Kulturhuset i Skanderborg mulighed for at invitere et par af vores læsere med. Vi har fået fingre i i to x to billetter, soom vi nu sætter på højkant i en konkurrence.
 
Alt, hvad du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at gå ind på Lokalavisen Skanderborg Facebook side  - facebook.com/lokalavisenskanderborg/ - finde og like konkurrenceopslaget og skrive i kommentarfeltet hvem du vil tage med, hvis du er den heldige vinder. Vi trækker lod om de to x to billetter på tirsdag 9. maj klokken 12.
 
The Fugitives er en canadisk indie-rock gruppe med base i Vancouver. Deres nye album ”Bigger than Luck” er deres ottende udgivelse siden debuten i 2007.
 
Før bandet begyndte at indspille ”Bigger than Luck”, havde de turneret i Canada og Europa i otte år. De havde derfor planlagt at blive hjemme i Vancouver og indspille det nye album. De endte dog med at overraske dem selv ved at rejse tre tusinde kilometer til Toronto for at indspille albummet. Blandt andet for at samarbejde med producer John Critchley. Og fordi de føler sig mest hjemme, når de er på udebane.
 
Når de ikke turnerer med The Fugitives, er frontmændene Brendan Mcleod og Adrian Glynn aktive i andre sammenhænge. Brendan Mcleod er en prisbelønnet forfatter og vinder af Canadian SLAM poetry. Adrian Glynn arbejder som skuespiller og har blandt andet medvirket i Chelsea Hotel, et skuespil baseret på sange og digte af Leonard Cohen.
 
The Fugitives er et kollektivt band, hvor medlemmer skifter fra tid til anden. Bandet består pt. blandt andet af violinist Hannah Epperson, multi-instrumentalist Steve Charles og skuespiller Benjamin Elliot. Diversiteten afspejler sig både i bandets udgivelser og live optrædener. Og de har spillet udsolgte koncerter så forskellige steder som Litteraturfestivalen i Wien, Winnipeg Fringe Theatre Festival og Vancouver Jazz Festival.
 
På det nye album har The Fugitives bevaret den instrumentale bredde i musikken. Sangene er skrevet af Brendan McLeod og Adrian Glynn, men har også været igennem hænderne på forskellige sangskrivere og bandmedlemmer. Sangene er altså skabt i kombination af singer-songwriter traditionen og et mere kollektivt samarbejde. Resultatet er bandets mest fuldendte plade til dato.
 
Brendan Glynn siger selv om bandets proces: “While it's fun sitting around our living rooms writing horn lines with our mouths, it wouldn't sound too great on a recording. Thank God for talented friends.”

Publiceret 05 May 2017 15:00