Våd Galla med skyhøjt humør og dansende paraplyer:

Tre dage i sidste uge var al undervisning på UCS10 aflyst. I stedet gik eleverne på Skanderborgs 10. klassecenter sammen om at skabe en kæmpe stor idræts-event over to dage med 250 deltagende 10. klasseelever fra Jylland og Fyn
 
Mens nogle af eleverne deltog i selve stævnet og spillede håndbold, høvdingebold, forbold og volley, sørgede resten af eleverne for alt det praktiske i forbindelse med afviklingen af stævnet og indkvarteringen af deltagerne fra de besøgende 10. klasser.
 
“Det har været rigtig godt at komme lidt væk fra skolebænken,” forklarer Ida Møller Christensen og Clara Marvin Christensen, der deltog i idræts-eventen som guider.
 
“Som guider har vi skullet tage imod de mange gæster og vise dem til rette. Sørge for de kom de rigtige steder hen og givet dem den rigtige information og sådan noget,” fortæller de.
 
“Vi har lært en masse om, hvad det kræver at stable et stort event på benene. Samtidig har det også været rigtig godt for sammenholdet, at gøre det lige her inden vi skal til at tage hul på eksamensmåneden,” forklarer de.
 
Ifølge Anders Jepsen, leder af UCS10, er det første gang et 10. klassecenter vælger at aflyse undervisningen og lade samtlige elever være fælles om idrætsstævnet. Normalt er det kun de elever, der deltager i selve stævnet, som har fri.
 
“Vi har valgt at involvere alle vores elever i idrætsstævnet af flere årsager. For det første vil vi gerne give alle vores aktive elever oplevelsen af, at hele UCS10 støtter op om dem, når de dyster. Den følelse af fællesskab og at være en del af noget større, er én af vores kerneværdier,” for klarer Anders Jepsen.
 
“Derudover er det meget vigtigt, at vores elever oplever følelsen af at skabe noget sammen. Når byggeeleverne har konstrueret måltavler, designeleverne har lavet skilte og en stor gruppe af elever er værter for stævnet og viser vej samt servicerer deltagerne, så oplever de det samme, som frivillige kræfter oplever, når de giver den en skalle i den lokale klub, nemlig en ubeskrivelig glæde ved at gøre noget for andre - sammen med andre. Så jeg tøver ikke med at kalde denne helhedsevent for en dannelsesproces for hele vores elevhold.”

Nye karakterkrav og helhedsvurderingen af uddannelsesparathed forhindrer fagligt og socialt udfordrede unge i at blive optaget på en ungdomsuddannelse.
 
Derfor indgår Skanderborg Ungdomsskole i et nationalt projekt kaldet Læringslokomotivet med fokus på at udvikle faglige, personlige og sociale kompetencer hos denne gruppe unge.
 
I et samarbejde med 17 andre kommuner og Ungdomsskoleforeningen er målet at gøre op mod 600 unge uddannelsesparate gennem intensive læringsforløb i ungdomsskoleregi.
 
“Ungdomsskolen er en naturlig partner i folkeskolens og andre aktøreres arbejde med de unge i vores kommune. Vi har en bred erfaring med et fleksibelt samarbejde på tværs af kommunen, samt stor erfaring med en række forskellige aktiviteter målrettet de unges behov. Vi glæder os til at kaste os over en ny arena, nemlig intensiv læring, der skal understøtte faglig, personlig og social udvikling,” udtaler lokal projektleder i Skanderborg Morten Holm Rosborg, i en pressemeddelelse.

Intensive læringsforløb

Med intensive læringsforløb er formålet på kort sigt at kickstarte en udviklingsproces hos elever på 7. og 8. klassetrin.
 
På længere sigt skal de intensive læringsforløb resultere i, at alle deltagende elever opnår karakteren 02 eller højere i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve.
 
I Skanderborg kommune indgår udvalgte elever i en 4 ugers camp, hvor eleverne bliver undervist i dansk og matematik, samt opnår en positiv udvikling af personlige og sociale kompetencer.
 
Det er målet, at 20 elever deltager på den første camp som afholdes i september 2017.
 
Elever vil fortsat være koblet til deres folkeskoleklasse via en makkerordning og med en kontaktlærer.
 
“Vi håber, at Læringslokomotivet bliver startskuddet til et mere systematiseret arbejde med intensive læringsforløb i Skanderborg kommune og målet er, at vi kommer til at lave vores egne selvstændige forløb i kommunalt regi, når Læringslokomotivet er færdigt,” afslutter Morten Holm Rosborg. Ashb

Skanderborgs Ungdomsskole har de sidste tre år lejet sig ind i en gammel industribygning på 2500 kvadratmeter for at lave et ”makerspace”, som er et amerikansk begreb, der handler om at mødes og bruge hinandens kompetencer til at skabe ting. Og at skabe noget, er hvad ungdomsskolens egne 10. klasser og unge mellem 13-18 år i kommunen får lov til. De kan nemlig give sig i kast med et hav af aktiviteter, som involverer at bruge hænderne og udfolde sig kreativt.
 
Det er vigtigt, ifølge ungdomsleder Knud Strange, der mener, at læring ikke kun er at sidde på en stol.
 
“Der er mange årsager til, at vi har etableret Makerspace, men en af de vigtigste er, at skolen er blevet super teoretisk, og handler meget om at sidde på en stol og have lange dage. Makerspace er et lille opgør med det, hvor man i stedet er aktiv, bruger hænderne og sig selv kreativt. Vi mener nemlig, at der skal være et tilbud til alle, da det ikke er enhver, der synes, det er lige spændende at modtage traditionel undervisning,” siger han.

Unge skal se mulighederne

Makerspace bliver til daglig besøgt af ungdomsskolens 10. klasse elever, som har deres kreative og praktiske valgfag på adressen. Her kan de for eksempel prøve kræfter med at bygge i træ- og metalværkstedet eller bruge deres kreative evner i designværkstedet.
 
Knud Strange håber, at de praktiske valgfag kan bidrage til, at de unge får øjnene op for, at der er andre muligheder end gymnasiet efter 10. klasse.
 
“Hvis vi tager skoledelen for 10. klasse, så prøver vi at vise de unge, at verden er mangfoldig, og at der faktisk er andre måder at gå i skole på, end at sidde på en stol, og at det også er sjovt og spændende at bruge sine hænder,” fortæller han.
 
“Alle unge mennesker og ikke mindst deres forældre tror, at gymnasiet er det eneste rigtige, og det kan man jo ikke bebrejde dem for, da skiftende regeringer har sagt, at jo mere uddannelse jo bedre, men det er ved at vende nu. Og det er vi glade for. I år har vi 45 procent, der har valgt en erhvervsuddannelse efter 10. klasse, og det synes jeg, er en kæmpe succes. Jeg tror, at det har rigtig meget med Makerspace at gøre, fordi de får lov at bruge hænderne her,” siger han.

Unge skal ud af værelserne

Men tilbuddet henvender sig også til unge, der gerne vil komme uden for skoleregi. Makerspace holder nemlig åbent i hverdagen fra 15-21, hvor man kan komme og prøve de forskellige aktiviteter. Det er et tilbud, der er ligeså vigtigt ifølge Knud Strange.
 
”Undersøgelser viser, at alt for mange unge mennesker sidder hjemme på værelserne. Derfor vil vi meget gerne have dem ud af værelserne og ind i nogle fællesskaber, hvor man kan berige hinanden med nogle gode ting. Og det behøves ikke kun være håndværk. Her må man også gerne spille basketball eller eSport. Så vi håber, at vi med Makerspace kan lokke flere ud af privatsfæren, for det der med kammaerater, det er altså også vigtigt for de unges udvikling,” understreger Knud.

Medborgerhus

En del af et Makerspace handler om at bruge hinandens kompetencer til at producere noget, og selvom ungdomsskolen allerede har frivillige med forskellige baggrunde, ønsker de mere af det i fremtiden.
 
”Ideen med Makerspace er, at hvis nogen kan noget andet end én selv, så kan vi sammen lave noget, der er endnu større. Derfor vil vi på sigt gerne inddrage nogle yngre og ældre end vores traditionelle aldersgruppe og skabe et medborgerhus, for jeg mener, at det er mere vigtigt end nogensinde før at bringe generationer sammen, for at de unge kan blive inspireret,” siger han.