Der er fuldt fokus på vandets fortræffeligheder 22.marts på Skanderborg Fælled. Pressefoto

Der er fuldt fokus på vandets fortræffeligheder 22.marts på Skanderborg Fælled. Pressefoto

Bottleflip og vandløb på Vandets dag

Vandets dag fejres på Fælleden med konkurrence og leg

Skanderborg Håndbold, AVK og Skanderborg Forsyning er i år gået sammen om at fejre FN's internationale 'Vandets dag' på Fælleden i Skanderborg. Det sker 22. marts kl. 13-17, hvor der er arrangeret konkurrencer, O-løb, håndboldtræning og bottleflip for unge.
 
Arrangørerne ønsker at sætte fokus på det faktum, at vi i Danmark har det store privilegium, at vi bare kan åbne for hanen for at slukke tørsten i rent vand.

Yotuber opg ligabold

Alle har mulighed for at deltage i Vandløbet, et O-løb i hold med præmier for tid og svar. Fra kl. 15 er ligaherrerne klar til at lave sjove træningspas, og Forsyningen laver bottleflip-konkurrence og fortæller om vandets kredsløb.
 
Samtidig fortæller Trine Knudsen fra dameholdet om kroppens kredsløb og betydningen for sportspræstationer.
Som et særligt trækplaster dukker den kendte Youtuber Alexander Vraa op.
 
Sideløbende med optakten til Vandets dag har randrussianeren Jeppe Ramlau-Hansen haft succes med en kampagne, som er godt på vej til at nå målet om at sikre fem millioner liter vand til verdens udsatte steder. Han undrede sig over, at man giver 20 kroner for en flaske vand, når man kan få det næsten gratis ud af hanen. Så hvorfor ikke donere prisforskellen?
 
Det er der mulighed for til og med Vandets dag, og det kan man læse mere om på https://www.facebook.com/RentVandKampagne.
 
Efter eventen på Fælleden kan man tage med videre ind til restaurant Grappa al Porto i Aarhus, hvor overskuddet fra en tre-retters menu går til kampagnen.
 
srj

Publiceret 21 March 2017 20:30