Kaotisk pod race med kamp til stregen

“Alt tyder på, at når der sker et skifte i et barns liv, så sættes barnets udvikling i stå, mens barnet vænner sig til det nye. Og skolestarten er sådant et skifte.”
Sådan siger Linda Kolling, pødagogisk leder Veng Skole & Børnehus.
Derfor er det ifølge Linda Kolling vigtigt, at barnet skifter fra børnehaven til skolen på det helt rigtige tidspunkt og på den helt rigtige måde.
I Veng sværger man derfor til rullende skolestart. Det vil sige, at skolestarten ikke nødvendigvis er i august.

Skolestart fire gange

Børnene kan starte i skole enten efter sommerferien, efterårsferien, juleferien eller efter påske.
I Skanderborg Kommune er det kun skolerne i Veng og Voerladegård, der tilbyder rullende skolestart.
“Med rullende skolestart og landsbyordningen, hvor børnene kender miljøet og de voksne, når de starter, så kan man efter en uge ikke se, hvem der er nye eller gamle elever,” siger Linda Kolling.
En let overgang fra børnehave til skole er meget vigtig for folkene i Veng.
“Barnet kommer hurtigt til at føle sig tryg, og når overgangen er smidig, så sættes læringen i gang meget hurtigere,” argumenterer Linda Kolling.
Den pædagogiske leder understreger tillige som en fordel ved rullende skolestart, at der allerede eksisterer en klassekultur, når de nye børn begynder.

Klassekultur er etableret

I Veng Skole & Børnehus er den rullende skolestart nemlig kombineret med, at indskolingsbørnene går i en aldersblandet klasse, hvor deres kammerater hører til 0., 1. og 2. årgang.
Så når et barn ruller ind, starter det i en allerede etableret klasse.
“En ny børnehaveklasse i august skal først etablere deres egne normer, som handler om, hvornår skal man være stille, hvornår må man rejse sig og tage en mad. I rullende skolestart er der allerede en eksisterende klassekultur, hvor nye kan lære af deres erfarne kammerater,” uddyber Linda Kolling.

Et særligt makker-system

Den særlige skolestart i Veng er kombineret med et makker-system, hvor hver ny elev har to ældre makkere som har til opgave at vise de nye børn til rette i skolen.
“De to makkere holder også det nye barn i hånden lige fra første dag, når de går gennem den flagallé, som deres kammerater laver for dem hen over skolegården,” siger Linda Kolling.
En yderligere fordel ved makker-systemet er, at de ældre elever vokser ved at påtage sig ansvaret for at hjælpe den nye elev.
I Veng er det cirka fity-fifty fordelt mellem skolestart i august og forskudt henover resten af året.
Linda Kolling understreger, at det er forældrene, der har den endelige beslutning om, hvornår deres barn skal starte i skolen.
“Vi oplever ofte, at forældres skuldre falder ned i lettelse, når vi fortæller, at vi kan tage børnene ind i skolen på flere andre tidspunkter, og at de ikke behøver at vente et helt år,” siger Linda Kolling.

Nu var Max og Milo klar

Det bekræfter forældrene til tvillingerne Max og Milo, som lige er begyndt i skolen her i januar.
“Vores to drenge var ikke helt klar til skolen i august, og vi har tydeligt kunnet se, hvordan de ekstra fem måneder i børnehaven har modnet dem og gjort dem 100 procent klar til det nye liv som skolebørn,” siger Trine og Michael Madsen.
Forældrene anser det for uheldigt, hvis deres børn i stedet skulle have ventet til august eller et helt år.
“Og børnene ruller jo ind i en klasse, hvor de kender rigtig mange af børnene. Nogle af kammeraterne er jo rykket fra børnehave til skole for kort tid siden, så der er mange gode relationer lige fra dag ét,” siger Trine og Michael Madsen.
Fordelen som en skole under landsbyordning betyder, at der er samme ledelse i både skole, børnehave, klub og SFO.
“Det betyder, at børnehaven er gearet til og tunet ind på den kommende skolestart, når børnene er fem, og hvad der vil være godt for barnet,” forklarer Linda Kolling.

Fleksibilitet begge veje

Som udgangspunkt starter børnene ved den skolestart, hvor de fylder 6 år.
Det er kriterier som barnets faglige opmærksomhed, evnen til at koncentration, at kunne tilsidesætte behov, og hvordan barnet klarer sig i sociale sammenhænge, der er afgørende for, hvornår der anbefales skolestart.
“Et barn, der kunne gå i gang med læsning, men stadig er et legebarn, bør vente. Men det afhænger af det enkelte barn. Vi kan også anbefale skolestart tre måneder før. Det er fleksibelt begge veje,” understreger Linda Kolling.
Den pædagogiske leder mener, at det særlige koncept for skolestart medvirker til at undgå, at børn, der ikke er modne nok, alligevel presses til at starte. Det kan give problemer senere i skoletiden.
“Hos os kan børnene starte, når de er allermest klar,” siger Linda Kolling.
I den aldersblandede indskoling går der ca. 50 børn. En børnehaveklasseleder og 4 lærere dækker timerne i indskolingen.

For 13-årige Knud Emil fra Veng faldt julen tidligt i år. Helt præcist onsdag 30. november klokken 15. Da gik den fartgalde dreng fra at være i temmelig trist humør til at springe skalaen for lykkeindekset. Årsagen var en sprit ny moto crosser leveret i indkørslen af organisationen Make-a-Wish Ønskefonden.
“Det er som et juleeventyr. Jeg har sjældent set ham så glad og overrasket. Han blev helt paf og kunne slet ikke sige noget. Han var fuldstændig overvældet. Og resten af aftenen sad han ude i entreen med et stort smil og kiggede på den,” fortæller Emils far, John Hansen.
Make-a-Wish Ønskefonden opfylder ønsker for børn med livstruende sygdomme for at give dem håb, styrke og glæde, og John havde henvendt sig til organisationen, fordi Knud Emils “gamle jern” af en crosser simpelthen ikke kunne køre længere.

Ramt af sjælden gendefekt

“Knud Emil er bidt af motocross og elsker at køre. Han begyndte som otte-årig, fordi vi skulle finde på noget, der kunne styrke hans motorik, og siden har han næsten ikke været til at få ud af sadlen,“ fortæller John.
“Men det er en dyr sport, og vi havde ikke mulighed for at købe en ny til ham, da den gamle ikke kunne mere. Faktisk spurgte jeg Ønskefonden, om de kunne hjælpe med et tilskud til en “ny” brugt motocross maskine, men så ringede de tilbage og sagde, at de ville forære ham en spritny.”
Knud Emil er ramt af en meget sjælden livstruende gensygdom, der hedder Duncan's Syndrom. Kun drenge rammes af sygdommen, som svækker immunforsvaret, øger risikoen for kræft og gør almindelige infektioner livsfarlige.
Da han var halvandet år gammel, gennemgik han en voldsom kemokur, der slog næsten al hans knoglemarv ihjel, inden han fik en knoglemarvstransplantation.
“Desværre var der stadig så meget tilbage af hans egen knoglemarv, at det spiste den nye marv på nær en lille bitte smule. I dag regner lægerne med, at der er omkring 5 procent af donormarven tilbage,” fortæller John.

Måtte leve isoleret

Knud Emil trives dog og har det fint. Familien håber, forskerne med tiden finder en kur for sygdommen ved hjælp af genteknologi.
For Knud Emil har sygdommen betydet, at han de første år af sit liv levede fuldstændig isoleret og kun kunne se ganske få andre mennesker. Og kun hvis de var helt raske og det foregik udenfor, så faren for at få en infektion var minimal.
“Han fik noget af en kulturchok, da han skulle starte i daginstitution, og det har fulgt ham lige siden. Han har det rigtig fint sammen med voksne, men har det svært med andre på sin egen alder,” forklarer John.

Moto cross er fristedet

Derfor er motocross-miljøet noget af det bedste, der er sket for Knud Emil.
“Det er er kæmpe fristed for ham, for her er han fuldt ud accepteret, som den han er,” fortæller John.
Hos Make-a-wish Ønskefonden fortæller Lars Høngaard Sørensen, at fonden årligt opfylder ønsker for knap 150 danske børn mellem tre og 18 år, som er ramt af en livstruende sygdom.
“Vi hørte, at Knud Emil er en meget ivrig motocross kører, og selvfølgelig skulle han da have en ny crosser. For os er det vigtigste, at vi kan give børnene de her oplevelser, som river dem ud af de sygdoms- eller behandlingsforløb, der tit præger deres hverdag og for en stund giver dem noget helt andet positivt at tænke på,” understreger han.