Huden kan være ekstra følsom, mens man er i behandling for kræft, og derfor er det rart at have tøj på i silke og bomuldsjersey, forklarer Susanne Byskov Holm

Huden kan være ekstra følsom, mens man er i behandling for kræft, og derfor er det rart at have tøj på i silke og bomuldsjersey, forklarer Susanne Byskov Holm

Look good feel better

Har du det godt med dig selv, får du det en smule bedre. Læs her et par tips til, hvordan du med enkle fif får velværet tilbage

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

En bleg og grålig kulør. Tør hud. Ingen hår. Manglende øjenbryn og nul vipper.
At få diagnosen kræft er i sig selv en traumatisk oplevelse, men oven i det oplever mange kvinder store fysiske forandringer, og det har en ekstra negativ indvirkning på deres psyke.
En af dem, der har oplevet det selv, er Susanne Byskov Holm, indehaver af modebutikken Taste i Ry.
Selvom hun har lagt sygdommen bag sig, er hun klar med et par gode råd, da Lokalavisen i anledning af Lyserød Lørdag spørger hende, om hun har et par tips til, hvad der skal til for at få det lidt bedre med sig selv, mens man kæmper mod brystkræften.
“For rigtig mange kvinder sidder der meget identitet i hår og vipper. Selv brugte jeg kunstige øjenvipper og tegnede mine bryn op.
Ifølge Susanne kan vipperne sagtens holde en 14 dages tid.
“Men man kommer også langt bare med en smule makeup. Noget, der giver lidt farve til ansigtet. Læbestift er også en rigtig god ide eller lipgloss med lidt farve.”
“For mange er det svært at gå ud uden parykken, men man har også brug for at have det godt med sig selv derhjemme, og her synes jeg, at turban-huerne er gode,” fortæller hun.
“Et trick er at bruge et tørklæde indenunder. Så får du både mere fylde og den sidder også bedre på hovedet.”
Tørklæder er også et af de fif til at få mere kulør, som Susanne gerne giver videre.
“Og har man en rullekravesweater, så er den også fin til at give lidt ekstra kulør til ansigtet.”
Mange kvinder oplever, at huden er ekstra følsom, mens de er i behandling for kræft.
Derfor er det ikke alt tøj, der er lige behageligt at have på.
“Mange er lidt ekstra sensible, mens de er i behandling, og derfor er det en god ide, at vælge tøj, der er blødt. For eksemlem er silke rigtig lækkert at have på og det samme gælder bomuldsjersey.”

Susanne har selv oplevet kræft på nært hold. I 2009 fik hun konstateret brystkræft. Siden har hun oprettet Kræftværket, et lokalt netværk for kvinder, der er eller har været ramt af kræft. Du kan læse mere om Kræftværket på www.facebook.com/kraeftvaerket

Komfee.dk er et projekt drevet af frivillige kræfter, primært forældre til børn, der har eller har haft kræft. Udover at uddele gratis huer til børn med kræft, sælges huerne også, og overskuddet doneres til Foreningen Cancerramte Børn. I Taste har Susanne sørget for at huerne har en central placering midt i butikken.

null

Publiceret 07 October 2016 12:00