Solen skinner på Kamstrup, og der var svalende is til medarbejderne, da en en ny tilbygning blev indviet.

Solen skinner på Kamstrup, og der var svalende is til medarbejderne, da en en ny tilbygning blev indviet.

Kamstrup bygger nyt for at huse vokseværk

Fjerde tilbygning siden 2012 indviet i Stilling, hvor vækst i ordrer og medarbejdere skaber behov for mere plads

Af
Erland Rasmussen

Erland Rasmussen

Hotdogs i kantinen og isbod på parkeringspladsen var to kærkomne ingredienser, da medarbejderne hos Kamstrup i Stilling fejrede deres nye tilbygning.
Det skete i strålende solskin, og det var der megen symbolik i.
For humøret er højt i virksomheden, som i disse år buldrer frem med masser af nye ordrer på de intelligente målere, Kamstrup er kendt for i både Danmark og udlandet.
Kamstrup vokser og har de seneste år også investeret kraftigt i udvikling. Det førte til mere end 100 nye stillinger i virksomheden i 2015, og der forventes oprettet det samme antal i 2016.
De nyoprettede stillinger er primært inden for udvikling, og det er da også her, den netop indviede teknologifløj, kommer til sin ret. Den 2400 kvadratmeter store tilbygning skal huse 100 af virksomhedens udviklingsmedarbejdere på første sal, mens der bliver mødelokaler i stueetagen.
Opførelsen af den nye fløj i Stilling er fjerde tilbygning siden 2012, da en ny produktionshal blev indviet.
Kamstrup forventer allerede til august at gå i gang med byggeri af over 10.000 kvadratmeter til produktion og kontorfaciliteter, oplyser brand manager Louise Vestergaard-Hansen, Kamstrup. Byggeriet kommer til at ske på en grund 200 meter fra hovedkontoret.
Ved indvielsen glædede økonomidirektør Henrik Rom sig over den vækst, der har nødvendiggjort udvidelsen af både medarbejderstab og bygninger.
“Mange kunder synes, at vore produkter er innovative, og det er et privilegium at kunne vokse på den måde,” lød det.
Der var også roser til Skanderborg Kommune for velvilje og fleksibilitet.
Borgmester Jørgen Gaarde klippede den røde snor over. Han var imponeret over virksomhedens hurtige vækst.

Borgmester Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune, klippede den røde snor over, mens adm. direktør Per Asmussen og økonomidirektør Henrik Rom ser til.

Borgmester Jørgen Gaarde, Skanderborg Kommune, klippede den røde snor over, mens adm. direktør Per Asmussen og økonomidirektør Henrik Rom ser til.

Medarbejderne klappede, da tilbygningen var indviet.

Medarbejderne klappede, da tilbygningen var indviet.

Her skal bygges nyt til august.

Her skal bygges nyt til august.

Publiceret 06 June 2016 12:00