Ifølge Centerleder Jens Szabo er planen for indvielsen af den nye hal rykket en lille måneds tid til start september.

Ifølge Centerleder Jens Szabo er planen for indvielsen af den nye hal rykket en lille måneds tid til start september.

Rejsegilde i Ry:

Milepæl nået, men...

Byggeriet er på rette kurs, men uforudsete udfordringer gør det nødvendigt at sætte gang i ny indsamling

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Forårssol, fuglekvidder og en krans med et blafrende flag over den netop opførte tagkonstruktion på den nye hal i Ry.
Fredag 11. marts blev endnu en milepæl i det nye byggeri nået, da Ry Hallernes bestyrelse kunne invitere naboer, brugere og pressen til rejsegilde.
“Vi holder det i en mere beskeden udgave nu for så at give den fuld skrue, når vi skal indvie hallen,” fortalte halbestyrer Jens Szabo.
Forskellige forhold omkring byggeriet betyder, at den planlagte indvielse bliver i starten af september og ikke starten af august som oprindeligt planlagt.
Samtidig bliver det nødvendigt for foreningerne, der benytter hallerne, at samle yderligere 1,2 millioner kroner ind til hal-projektet på grund af forskellige uforudsete udgifter.
“Vi får en hal med fuld funktionalitet, men vi har stadig nogle ting på ønskelisten, som vi gerne vil have med i første hug. Derfor er vi lige nu i gang med at søge tilladelse til at starte en indsamling. Den håber vi at kunne skyde igang via de sociale medier i løbet af de næste fjorten dage,” forklarede Jens Szabo.
Blandt punkterne på ønskelisten er blandt andet hæve-sænke vægge, der kan dele hallen op, lydanlæg til den nye hal, ekstraudstyr til motorikbanen, samt en ekstra trampolin og en ekstra springgrav.
Ry Hallernes Bestyrelsesformand, Carsten Thrane, gav i sin tale ved rejsegildet udtryk for håb om, at der måske blandt de lokale virksomheder findes en, der har lyst til at sponsorerer noget af det.

Fredag eftermiddag 11. marts markerede Ry Hallerne at endnu en milepæl var nået i det nye halbyggeri: Rejsegildet. Naboer, brugere og pressen blev inviteret “indenfor” til en pølse og brød. Foto: Per Bille /www.ry-foto.dk

Bestyrelsesformand Carsten Thrane håber på Ry-Borgernes gode vilje, når der om kort tid starter en indsamling til den nye hal. Foto: Per Bille /www.ry-foto.dk

Bestyrelsesformand Carsten Thrane håber på Ry-Borgernes gode vilje, når der om kort tid starter en indsamling til den nye hal. Foto: Per Bille /www.ry-foto.dk

Der blev stegt pølser i stor stil til håndværkere, naboer og de mange skoleelever, der lagde vejen forbi.

Der blev stegt pølser i stor stil til håndværkere, naboer og de mange skoleelever, der lagde vejen forbi.

null

Publiceret 14 March 2016 12:00