Ifølge Jannies Kildested er det vores moderne ’vil alt, kan alt’-livsstil, der giver søvnproblemer, fordi der typisk ikke er ro til at bearbejde store spørgsmål, rystende hændelser eller komplicerede valg, før vi lægger hovedet på puden om aftenen. Og det er det helt forkerte tidspunkt at lade hjernen gå i problemløsningsmode.

Ifølge Jannies Kildested er det vores moderne ’vil alt, kan alt’-livsstil, der giver søvnproblemer, fordi der typisk ikke er ro til at bearbejde store spørgsmål, rystende hændelser eller komplicerede valg, før vi lægger hovedet på puden om aftenen. Og det er det helt forkerte tidspunkt at lade hjernen gå i problemløsningsmode.

Søvnhypnose:

Søvnens svar på mindfulness

Psykolog Jannie Kildested fra Ry har god erfaring i at hjælpe den gode nattesøvn på vej ved hjælp af søvnhypnose

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Tæller du får i timevis, mens du ligger og vender og drejer dig i sengen? Så er du måske en af de godt 40 procent i Skanderborg Kommune, der døjer med søvnproblemer. Og så er du måske også en af dem, der kunne have glæde af søvnhypnose.
En af dem, der har god erfaring med at bruge søvnhypnose til at fremme den gode nattesøvn, er psykolog og hypnotisør Jannie Kildested fra Ry.
“Der kommer rigtig mange til mig, der lider af stress, depression og angst. Søvnproblemer følge ofte i kølvandet på det. Vores samfund er under et kolossalt pres, og det skruer op for stressniveauet. Især mange kvinder er ramt og har problemer med at sove,” fortæller hun.
For dem kan søvnhypnosen måske være en genvej tilbage til den gode nattesøvn.

De fleste kan hypnotiseres

“Hypnoser er ikke for alle. Der findes mellem tre og otte procent, som ikke er hypnotiserbare,” oplyser hun.
For at hypnosen kan finde sted, skal der være tryghed i situationen. Men samtidig er det også en evne, der kan optrænes, hvis man ønsker det. Der er derfor ingen grund til at fortvivle, hvis man ikke føler, at hypnosen virker optimalt lige med det samme.
“Det er vigtigt for mig at kende folks livsstil og baggrunden for deres søvnproblemer. Har man for eksempel for nylig været igennem en skilsmisse eller oplevet et dødsfald, er det en helt naturlig reaktion at opleve søvnbesvær. Men varer det ved i mere end et halvt år, eller skyldes søvnbesværet stress, så er der god grund til at behandle søvnproblemet,” forklarer hun.

Psykolog og hypnotisør Jannie Kildested fra Ry anvender søvnhypnose i behandlingen af søvnproblemer. “Det virker, fordi hypnosen giver den ro i kroppen, der er forudsætningen for en god søvn. Hjernen og kroppen har brug for søvn, og det er vi nødt til at indrette os efter,” konstaterer hun.

Psykolog og hypnotisør Jannie Kildested fra Ry anvender søvnhypnose i behandlingen af søvnproblemer. “Det virker, fordi hypnosen giver den ro i kroppen, der er forudsætningen for en god søvn. Hjernen og kroppen har brug for søvn, og det er vi nødt til at indrette os efter,” konstaterer hun.

Hypnosen giver dig kontrol

Ifølge Jannie Kildested har hypnose fået et dårligt ry og mange er nervøse for det, fordi de har nogle forestillinger om at være uden kontrol og gøre noget grænseoverskridende og ubehageligt, som de ellers ikke ville have gjort.
“Mange er kritiske overfor hypnosen, men når jeg anvender det i behandling af søvnproblemer, så er det som et redskab til folks eget bedste, hvor de faktisk genvinder kontrollen over sig selv og få styr på kroppens reaktioner.”
De fleste har en ide om, at de vil være helt væk under hypnosen, nærmest som hvis de var besvimet, men sådan er det kun for de færreste, fortæller Jannie Kildested.
“Det er kun knap 10 procent, der kan opleve det. De fleste andre vil ligge på et bredt spektrum, hvor de oplever en tilstand, hvor de hverken er vågne eller sover. Lige som en behagelig dagdrøm, eller når man falder i staver. Og ja, hypnose kan faktisk godt lade sig gøre med åbne øjne, hvis man er utryg ved at lukke dem,” understreger hun.

Anderledes end meditation

Grunden til, at hypnosen er så effektfuld er blandt andet, at den får pulsen til at falde, samtidig med at hjerterytmen bliver stabil og vejrtrækningen bliver dybere, og det giver en dyb ro i kroppen.
“Når du er godt oppe og køre og tankerne myldrer rundt, som mange jo oplever, når de er stressede, så er hjernen virkelig på overarbejde og det gør det svært at finde ro og aftenen. Hypnosen kan give den ro, og derfor er det virksomt ved søvnbesvær,” konstaterer hun.
“Hypnose er ikke som meditation, det føles helt anderledes. Du skal ikke arbejde hårdt for at opnå den tilstand. Lidt populært sagt, så kommer det hele af sig selv. Din underbevidsthed gør arbejdet for dig. Ved meditation skal du arbejde for at holde fokus - under hypnose produceres billederne og fornemmelsen i kroppen af din underbevidsthed - det flyder af sig selv,” forklarer Jannie Kildsted om forskellen mellem hypnose og meditation.

Smagsprøve på Søvnhypnose

Jannie Kildested har sammen med SleepLab, Akva Waterbeds videnscenter for søvn, producceret en cd, med tre forskellige søvnhypnoser. Den er en del af pakken ved det arrangement, der løber af stablen 28. oktober klokken 19.00 på vandsengfabrikken på Boeletvej 25 i Ry. 
Her fortæller Jannie Kildested om søvnproblemer og de seneste forskningsresultater omkring søvn og giver smagsprøver på hypnoseteknikken. Arrangementet koster 100 kroner per person. Tilmelding på lob@akva.dk

Publiceret 21 October 2015 12:00