Arkivfoto

Arkivfoto

Opdaget ved et tilfælde:

Kur mod kræft på vej?

Af
Daniel Sennek

Danske forskere fra Københavns Universitet og University of British Columbia har måske fundet den hellige gral indenfor videnskaben - nemlig en kur mod kræft. 
Opdagelsen skete lidt tilfældigt, da det var jagten på en kur mod graviditetsmalaria, der fik de danske forskere på sporet. 
- Videnskabsmænd har i årtier ledt efter lighed mellem tumorers og moderkagens vækst. Moderkagen er et organ, der skal vokse fra få celler til et kilotungt organ på få måneder, og som forsyner fostret med ilt og næring i et relativt fremmed miljø. Tumorer gør på sin vis det samme, nemlig vokser aggressivt i et fremmed miljø, siger Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.
Mens forskerne forsøgte at finde en måde at kurere såkaldt 'graviditetsmalaria', som sætter sig på moderkagen hos gravide, fandt de ud af, at malariaproteinet også satte sig fast på kræftceller.
Det gav forskerne den idé at koble et giftstof på et malariaprotein, og så bruge proteinet til at finde frem til kræftceller.
- På den måde virker malariaproteinet som et varmesøgende missil. Det går simpelthen ind og binder sig til kræftvævet, og så slår giftstoffet kræften ihjel, siger Ali Salanti til dr.dk.

Slår kræftceller ihjel

I samarbejde mellem de to universiteter har forskergrupperne testet tusindvis af prøver lige fra hjernetumorer til leukæmier, og der tegner sig et overordnet billede af at malariaproteinet kan ramme over 90 procent af alle tumortyper.
- Vi har udskilt malariaproteinet, som hager sig fast på kulhydratet og så koblet et giftstof på proteinet. Gennem forsøg på mus, har vi påvist, at kombinationen af protein og giftstof hjælper med at slå cancercellerne ihjel, siger Mads Daugaard fra University of British Columbia.
Umiddelbart er den eneste hage ved metoden, at gravide ikke kan modtage behandlingen.
- Populært sagt vil giften tro, at moderkagen er en tumor og slå den ihjel, ganske som den tror, at en tumor er en moderkage" siger Ali Salanti.
Ali Salantis og Mads Daugaards forskerhold arbejder nu målrettet frem mod at få lavet test på mennesker.
- Det kan tidligst ske om fire år. Det store spørgsmål er, om det virker på mennesker, og om menneskekroppen kan tåle de doser, der skal til uden bivirkninger. Men vi er ret optimistiske, fordi proteinet altså ser ud til kun at binde sig til det kulhydrat, som i mennesker kun findes på kræfttumorer og moderkager, siger Ali Salanti.

null

Publiceret 14 October 2015 14:00