Glade modtagere donationer med borgmester Jørgen Gaarde og Claus Visbye. Foto: James Jefferys.

Glade modtagere donationer med borgmester Jørgen Gaarde og Claus Visbye. Foto: James Jefferys.

Smukfonden:

Smukke penge til sårbare unge

Skanderborg-projekt fik 50.000 smukke kroner fra festivalfond

Af
Erland Rasmussen

Erland Rasmussen

Der blev uddelt 655.000 kroner som støtte til kamp mod ensomhed og udsathed, da Smukfonden var i gavehumør i forbindelse med festen i Bøgeskoven.
Et af de projekter, der modtog en af de store portioner på 50.000 kroner, var det Skanderborg-baserede Mentorprojekt Come Together.
Come Together fra Skanderborg får pengene til udvikling af foreningens frivillige mentorordning, der skaber kontakt mellem udsatte og sårbare unge og ressourcestærke voksne.
Det var Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde, og Claus Visbye, formand for Skanderborg Festivalklub, der overrakte pengene i forbindelse med et pressemøde i Bøgeskoven. Både Jørgen Gaarde og Claus Visbye sidder i Smukfondens bestyrelse.
Ligeledes fik Allehånde Køkken fra København 50.000 kroner som støtte til deres arbejde for inklusion og uddannelse af døve kokke. Klubben Rosenhøjs rapstudie modtog også en donation på 50.000 kroner til støtte for deres arbejde med musikalske aktiviteter, der styrker unge klubmedlemmers identitet, selvværd og mod på livet. Dertil var der en lang række yderligere modtagere af donationer fra 5.- 50.000 kroner.
Læs her: Polka Verners Legat gik til Smukfonden

Publiceret 08 August 2015 18:00