Hos Nicholaisen A/S i Hørning har Torben Andersen, Anne Marker og otte af deres kolleger været på mikrosprogkursus i italiensk. Nu hilses der med et buengiorno, når relationerne til de nye samarbejdspartnere syd for Alperne skal styrkes.

Hos Nicholaisen A/S i Hørning har Torben Andersen, Anne Marker og otte af deres kolleger været på mikrosprogkursus i italiensk. Nu hilses der med et buengiorno, når relationerne til de nye samarbejdspartnere syd for Alperne skal styrkes.

Fjern sprogbarrieren på bare seks timer

Mikrosprogkurser lærer medarbejderne at begå sig i en fremmed kultur og bygge relationer på tværs af grænser

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

“Du taler til folks hjerter, når du taler deres sprog, og det skal man ikke undervurderer betydningen af. Det, at man gør den ekstra indsats, har en utrolig stor positiv effekt. Man viser interesse, og bliver mødt med større imødekommenhed. Det kan i sidste ende være det, der gør udfaldet, så man er den, der henter ordren hjem.”
Liselotte Kruse Balslev, indehaver af firmaet DK & France i Skanderborg, har omsat den viden til et nyt koncept: Mikrosprogkurser.
På bare seks intensive timer klæder kurserne deltagerne på, så de kan tackle de sproglige udfordringer, når de skal begå sig i et fremmed land.
“Mikrosprogkurserne er udviklet til travle mennesker. Det giver dem det helt basale kendskab til et sprog samt kulturforståelse med fokus på de gængse høflighedsfraser, så de kan begå sig både telefonisk og face-to-face på et nyt fremmedsprog,” forklarer hun.
Kurserne er rettet mod erhvervsvirksomheder med internationale kontakter og turistbranchen.
“For virksomhederne er der lidt flere forhold, de skal kende til, end hvad der er nødvendigt i forhold til turister. Især er det vigtigt, at man kender høflighedskonventionerne, så man ikke træder folk over tæerne ubevidst.”

Buongiorno Nicholaisen

Hos Nicholaisen A/S i Hørning, der leverer rådgivning, projektering og salg af maskinløsninger til træ-, plast- og aluminiumsindustrien, har 10 af medarbejderne været på lynkursus i italiensk.
Hidtil har virksomheden primært samarbejdet med forretningsforbindelser i Tyskland og Schweiz, men på det seneste er der kommet godt gang i et samarbejde med italienske leverandører, og virksomheden regner med, at det samarbejde vokser i fremtiden.
“Når vi nu er en servicevirksomhed, så vil vi også gerne levere den bedst mulige service. Jeg ved, hvordan vi selv oplever det, når vi møder udlændinge, der gør sig umage med at tale dansk. Det kan vi godt lide. Det er et vigtigt signal, at vi er gode til at begå os på italiensk, så vi kan opbygge gode relationer til vores nye leverandører,“ fortæller Anne Marker, der arbejder med projektstyring og salg og derfor er i jævnligkontakt med de italienske samarbejdspartnere.
Hun har allerede haft gang i de nyerhvervede italiensk kundskaber.
“Jeg har fået rigtig godt styr på udtalen. Samtidig har jeg lært at begå mig, fået en rigtig god kulturforståelse og lært alle de gængse høflighedsfraser, så jeg kan starter og afslutter en samtale høfligt,” fortæller hun.

Liselotte Kruse Balslev er initiativtager til mikrosprogkurserne, der udbydes i samarbejde med ErhvervSkanderborg. Selv har hun firmaet DK & France.

Liselotte Kruse Balslev er initiativtager til mikrosprogkurserne, der udbydes i samarbejde med ErhvervSkanderborg. Selv har hun firmaet DK & France.

Sproglig førstehjælp

Montør Torben Andersen er også begejstret for mikrosprogkurset. For ham er det især muligheden for at kommunikere bedre med de italienske montører, der er drivkraften.
“Ofte kan de kun meget lidt engelsk, så kurset er en slags førstehjælp til kunne kommunikere med dem. Ud over at en masse viden om Italien og italiensk kultur, synes jeg også, jeg er blevet klædt godt på til at møde italienerne. Vi bliver selvfølgelig ikke proffe på seks timer, men det har givet en rigtig god tilgangsvinkel til de italienske kolleger,” mener han.

Mikro-sprogkurser
Korte intensive sprogkurser på små hold
Kurserne har fokus på udtale, kulturforståelse og høflighed
Der er i princippet mulighed for at oprette kurser på alle sprog. Indtil nu har der været kurser på engelsk, tysk, italiensk, hollandsk, kinesisk og thai
Læs mere på www.erhvervskanderborg.dk

null

Publiceret 13 July 2015 12:00