Selvom 40 millioner kroner er mange penge, rækker de ikke længere end til en tur i zoo, mener Sølundfestivalens leder, Lasse Mortensen. Han så gerne, at borgere med behov for socialpædagogisk ledsagelse fik 15 timers ledsagelse om måneden.

Selvom 40 millioner kroner er mange penge, rækker de ikke længere end til en tur i zoo, mener Sølundfestivalens leder, Lasse Mortensen. Han så gerne, at borgere med behov for socialpædagogisk ledsagelse fik 15 timers ledsagelse om måneden.

Skuffet:

Penge til handicap-ledsagere imponerer ikke i Landsbyen Sølund

Knap 40 millioner kroner over tre år øremærket til ledsagerordning for handicappede var, hvad forligspartierne omkring udmøntning af satspuljen på socialområdet kunne blive enige om

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

39,4 millioner kroner fordelt over årene 2015-2018 var, hvad det kunne blive til til aktiviteter og ledsagelse af borgere med nedsat funktionsevne, da regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Konservative i sidste uge indgik en ny aftale om fordelingen af satspuljemidlerne på børne-, ligestillings, integrations- og socialområdet.
Spørgsmålet om en bedre ledsagerordning har været i spil siden februar, hvor KL indskærpede overfor kommunerne, at det er i strid med Serviceloven, at lade de handicappede betale for at få en kendt ledsager med på ferie, til festival eller på andre ture, sådan som det ellers har været praksis i flere kommuner.

Ønsker større pulje

Konsekvensen blev blandt andet, at Sølund Musik Festival, verdens største musikfestival for udviklingshæmmede der finder sted hvert år i juni, var i fare for at blive aflyst, da bosteder landet over ikke længere kunne deltage, fordi udgiften til at deltage blev for stor.
En af dem, der har kæmpet for at give fysisk og psykisk udviklingshæmmede bedre mulighed for at få deres kendte socialpædagoger med på ferie, til festival og på andre ture er det lokale Folketingsmedlem, Kim Andersen (V), fra Skanderborg. Han havde også gerne set, at puljen var blevet større.
“Ledsagerordningen har haft meget høj prioritet for Venstre. Med en pulje på 40 millioner kroner på landsplan vil mange handicappede have mulighed for at få en ledsager med til arrangementer og på udflugter. Jeg så dog gerne, at puljen var blevet større, men det lykkedes desværre ikke at få de andre partier med,” oplyser han.

“Som én øl på en festival”

Og puljens størrelse er da heller ikke noget, der imponerer i landsbyen Sølund.
“Satspuljeforliget forslår som én øl på en festival. Om ikke andet kan man sige om satspuljeforliget, at det er en kærkommen tilkendegivelse af, at den virkelighed, de mest sårbare handicappede lever i, ikke er rimelig,” siger en skuffet Lasse Mortensen, leder af Sølund Musik festival.
Han havde håbet på en langt mere ambitiøs løsning af spørgsmålet omkring ledsagelse af udviklingshæmmede med behov for socialpædagogisk støtte.
Ifølge Lasse Mortensen er der cirka 5.500 udviklingshæmmede danskere, hvis handicap er så omfattende, at de har brug for kendt socialpædagogisk ledsagelse til fritidsaktiviteter.
“En perspektivering af de tildelte midler er, hvis man helt hypotetisk regner med, at alle pengene når borgerne, at de rækker til en årlig tur i zoologisk have,” mener han.
“Vores sårbaer og udviklingshæmmede medborgere mangler ikke nye former for aktiviteter og spidsfindige løsninger på at blive ledsaget til disse udenfor bostedet. Der skal anderledes kontant handling til. Der skal findes varige løsninger,” understreger han.

Løser ikke problemet

Heller ikke leder af landsbyen Sølund, Lone Bahnsen Roth, er imponeret af forslaget.
“40 millioner kroner er jo altid rart, men hvad kan man bruge dem til, og hvor stort er egetlig behovet i forhold til de afsatte midler?” spørger hun.
“Midler fra Satspuljen skal man søge om, og vi ved endnu ikke, hvem det er, der kan søge og hvor meget, man kan søge om. Det gør det vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt beløbet rækker,” forklarer hun.
Pengene fra Satspuljen løser ifølge Lone Bahnsen Roth dog ikke det grundlæggende spørgsmål om handicappedes ret til at råde over egne midler.
“De penge løser ikke den centrale problemstilling, nemlig handicappede beboeres ret til for egne penge at købe sig til ekstra ydelser. For mig at se, er det kerneproblematikken. Uanset, hvor stort det offentlige tilbud er, så vil der altid være borgere, der gerne vil mere end det, det offentlige system kan tilbyde dem,” konstaterer hun.

Marked for ekstra ydelser?

“De har deres egne penge og pensioner. Hvordan forholder vi os til det at købe ekstra ydelser. Og vel at mærke at kunne købe dem der, hvor man gerne vil, hvilket for vores beboere vil sige hos de pædagoger, der kender dem. ”
Lone Bahnsen Roth stiller sig samtidig kritisk overfor, om der i det hele taget er et marked, hvor man kan købe ekstra ydelser.
“Er der et marked, hvor de udviklingshæmmede kan købe de ydelser, de ønsker? Findes det - og med de rette faglige kompetencer? Det mener jeg ikke, der gør, og den problemstilling er stadig ikke løst,” understreger hun

Publiceret 05 November 2014 12:00