Ledige får adgang til netværk og gode råd, når direktører hjælper som erhvervsmentor. Modelfoto.

Ledige får adgang til netværk og gode råd, når direktører hjælper som erhvervsmentor. Modelfoto.

Direktører står i kø for at hjælpe unge ledige i gang

Projekt om erhvervsmentorer er første af sin art i kommunen

Af
Af Erland Rasmussen

Lokale erhvervsledere melder sig som frivillige erhvervsmentorer i et nyt projekt om at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet.
Mentor-projektet er et initiativ fra Kompetencecenter Skanderborg, og det skal være et supplement til den etablerede beskæftigelsesindsats i kommunen. Målet er at skabe et netværk med ledere fra vidt forskellige brancher og virksomhedstyper, så det altid er muligt at finde relevante rollemodeller for unge ledige.
“Projektet er det første af sin slags i Skanderborg Kommune, og vi har store forventninger. Det kræver et intensivt forarbejde at finde det rigtige match. Selv om det er et erhvervsprojekt, kigger vi ikke kun på branche, men også på fritidsinteresser og personlighed. På sin vis er der lidt dating over det, fordi det handler om handler om at finde to mennesker, som passer sammen, siger Michael Hauge Frænde, souschef i Kompetencecenter Skanderborg,” i en pressemeddelelse om projektet.
Ordningen er ikke forbeholdt direktører. Mellemledere, driftschefer, specialister og lignende kan også blive erhvervsmentorer
Rollen som mentor er ulønnet, men interessen for at blive det er alligevel stor. Det er gået langt hurtigere end forventet at få 20 positive tilsagn, og derfor er målet nu at få 50 erhvervsmentorer.
Den lokale iværksætter og Flexfone-direktør, Lars Aagard, var den første til at melde sig. Han er matchet med en ung mand med angst i bagagen, men også med stærke it-kundskaber.
“Vi er allerede mødtes et par gange, og vi er i gang med at kigge på potentielle jobmuligheder rundt omkring. Jeg har meldt mig som erhvervsmentor, fordi det giver en gevinst, som rækker ud over kroner og ører, og det giver en god fornemmelse at kunne hjælpe,” siger Lars Aagard.
Han er en af oplægsholderne, når erhvervsmentorerne er inviteret til kick off-møde 9. oktober på Vestermølle.

Sådan bliver man mentor

Kontakt Michael Hauge Frænde fra Kompetencecenter Skanderborg på tlf. 87 94 79 50

Publiceret 01 October 2014 13:00