En skøn flok venner har sendt utallige hilsner fra Bøgeskoven til deres ven, Kehlet, der ligger på Rigshospitalet efter en eksplosionsulykke.

En skøn flok venner har sendt utallige hilsner fra Bøgeskoven til deres ven, Kehlet, der ligger på Rigshospitalet efter en eksplosionsulykke.

Dildo-Jill, Chili-Klaus og alle vennerne i Bøgeskoven gør det

De "Gør det for Kehlet"

Af
Anne Mathilde Friis Larsen

Hvad er nu det for noget?
En stor flok venner fra Nedtagning Ekstern 1572-holdet mangler deres formand, Rasmus Kehlet, i Bøgeskoven. Han blev alvorligt forbrændt ved en eksplosionsulykke på et dykkerskib for næsten to uger siden, og ligger på Rigshospitalet brandsår på overkroppen.
Gutterne ville have, at Kehlet skulle være med til Smukfest alligevel, og som det er med smukke tanker i Bøgeskoven, opstod idéen over en øl. Venner blev enige om, at sende billeder og hilsener fra festivalen til sengen på Riget. Det udviklede sig hurtigt til, at de fik trykt t-shirts med "Gør det for Kehlet".
"Vi ville bare gerne gøre noget for ham, vi tænker jo på ham hele tiden,"fortæller Rasmus Normann.
"Folk spørger, hvad det går ud på, og når vi fortæller historien, er der mange , der gerne vil sende ham en hilsen," siger Christian.
Det greb om sig i en sådan grad, at de nu har lavet en dedikeret facebookside til Kehlet, og det vrimler med billeder af folk, der ønsker god bedring.
 

Magtens Korridorer sender en hilsen til Kehlet

Magtens Korridorer sender en hilsen til Kehlet

"I er for vilde"

Kehlet er en erfaren dykker. Et sted ude i Østersøen skulle han lave et dyk på 48 meter, og det kræver en særlig blanding af gasarter. Noget gik galt og en ventil eksploderede og Kehlet blev forbrændt på overkroppen. Han hoppede i vandet for at slukke ilden, og blev efterfølgende hentet af en helikopter og bragt til Rigshospitalet.
"Jeg har det godt," siger Kehlet fra sin hospitalsseng.
 Han er ved godt mod og rørt over, at vennerne Gør det for Kehlet.
"Det er jo lidt overvældende. Jeg håber bare, de giver den gas og drikker en øl eller to for mig," siger han.
Men hvad er det, der driver hans venner? Han bliver lidt forlegen ved spørgsmålet.
"De savner mig nok lidt. Det er jo helt vildt på facebook. Det er dejligt, og det hjælper, når jeg bare sidder her og kigger ud af vinduet."
Kehlet har slået sig til tåls med, at han ikke kan være med i skoven. Det skal dog ikke ligge en dæmper på gutternes fest.
"I er for vilde. Hyg jer og fest igennem," lyder det fra Riget.
Dan Rachlin, Simon Juul, Nicholas Kawamura, Frank Megabody, Søren Rislund, Dildo-Jill og Chili-Klaus, er blandt dem, der indtil nu er hoppet i t-shirten. Men der er ambitioner om mere blandt kammeraterne.
"Vi stopper ikke før René Dif har været i den."

null

Publiceret 10 August 2014 14:00