Mikkel Kaastrup-Mathew helt i blåt. Foto: Christoffer Fryd.

Mikkel Kaastrup-Mathew helt i blåt. Foto: Christoffer Fryd.

Hvem er den blå skovmand?

Nogle siger Avatar, andre Pandatar, men hvem gemmer sig bag masken?

Af
Af Erland Rasmussen

Skanderborg-skuespilleren Mikkel Kaastrup-Mathew, der i det daglige ellers er travl på Det Kongelige Teater med forestillingen Erasmus Montanus, deltog forleden i en event i Randers Regnskov til fordel for WWF Verdensnaturfondens PandaClub.
Mikkel Kaastrup-Mathew havde nemlig sagt ja til at bruge en friaften på at medvirke i et show, der i børnehøjde fortalte om planetens udfordringer.
I løbet af aftenen blev han forvandlet til PandaTarernes konge og skulle i samarbejde med dygtige artister kickstarte aftenen.
 ”Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg gerne ville medvirke i showet, da jeg blev spurgt af WWF's PandaClub. De er kendt for at gøre en forskel på alverdens områder, så det var mig en stor glæde at kunne hjælpe med at formidle nogle af deres budskaber” siger Mikkel.  
Showet behandlede problematikker omkring skov, fødevarer og energi, og selv for Mikkel var det en lærerig aften.
”Jeg havde ikke regnet med at showet også ville blive så stor en øjenåbner for mig. At det har så stor en betydning for klimaet, at man mindsker sit kødforbrug, var jeg ikke klar over. Ligeledes var det nyt for mig, at der bliver dyrket tigerrejer i regnskoven. Det lyder jo helt forrykt, at regnskoven bliver fældet, så der kan anlægges rejefarme.”

Publiceret 01 June 2014 09:00