Manden bag Flexjob.Nu i Stilling, Morten Jørgensen, håber at få åbnet virksomhedernes øjne for gevinsten ved at leje en fleksibel medarbejder på timebasis.

Manden bag Flexjob.Nu i Stilling, Morten Jørgensen, håber at få åbnet virksomhedernes øjne for gevinsten ved at leje en fleksibel medarbejder på timebasis.

Nyt jobkoncept giver pote:

Lej en medarbejder

Lej en medarbejder på timebasis og afløn pr. faktura. Hos Flexjob.Nu lejer Morten Jørgensen sine medarbejdere ud til andre virksomheder

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Konceptet er enkelt, men gør en verden til forskel for den håndfuld fleksjobbere, som direktør Morten Jørgensen indtil nu har ansat i firmaet Flexjob.Nu i Stilling.
Hos ham er de ansat på kontrakt et vist antal timer om ugen. Herfra udlejes de til virksomheder og private, der har opgaver, der skal løses, men mangler folk til at tage sig at det.
“Ideen er at kombinere fleksjobbernes mulighed for at gå ind og være en fleksible løsning i en situation, hvor virksomhederne har brug for at få opgaver løst, men ikke har opgaver nok til en fuldtidsstilling, og måske heller ikke har ressourcer til at tage sig af alt det administrative, der følger med, når man ansætter en medarbejder,” forklarer Morten Jørgensen.

Fleksibel løsning

“Ved at leje en medarbejder på timebasis er man ude over det problem. ”
Ifølge Morten Jørgensen er Flexjob.Nu en rigtig god løsning for virksomheder, der har varierende behov.
“Det kan for eksempel være i forbindelse med sæsonudsving. Eller i enmands-virksomheder, der endnu ikke kan oppebære løn til endnu en fuldtidsansat, men har mange uløste opgaver.”
“Eller det kan være i større virksomheder, hvor travlhed gør, at mange opgaver ikke bliver løst, men hvor der heller ikke er arbejde nok til en fuldtidsstilling,” forklarer han.
Indtil videre er fem fleksjobbere ansat på deltid hos Flexsjob.Nu. Målet er at nå op omkring 35 medarbejdere. På sigt er planen at opbygge en CV-bank over fleksjobbere.


Flexjob.Nu

Flexjob.Nu er en socialøkonomisk virksomhed, der udlejer flexjobbere på timebasis til virksomheder og private, der har brug for en ekstra hånd
Virksomhedens overskud bruges til at forbedre fleksjobbernes vilkår på arbejdsmarkedet gennem løbende uddannelse og opkvalificering
Læs mere på www.flexjob.nu

Publiceret 31 January 2014 12:00