Thyra Frank til debat

Hvordan går det med at indføre Thyra Frank-lignende tilstande på kommunens plejehjem?, spurgte Frode Nielsen på vælgermødet i Galten.
Søren Erik Pedersen (V) sagde, at der var kopieret Thyra Frank-metoder ved at opgradere mad og måltider til ældre på plejehjem.
Ole Juhl Jeppesen (SF) sagde, at han ikke ønskede private plejehjem, da det ville medføre et A- og B-hold.
“Vi har gode plejehjem i kommunen, men vi har ikke råd til at indføre Thyra Frank-forhold,” sagde han.
Det var lige stikordet til Carsten Bach (L), som roste den tidligere private plejehjemsleder, Thyra Frank, som nu er medlem af partiets folketingsgruppe.
“I modsætning til SF og andre på den fløj tror jeg på mere og bedre service for færre penge ved at se på kommunens udliciteringspotentiale,” erklærede Carsten Bach.

null

Publiceret 16 November 2013 09:00