Ulla Skytte sammenligner Aksel Nielsen (DF) med gamle sure Waldorf fra balkonen i Muppet Show.

Ulla Skytte sammenligner Aksel Nielsen (DF) med gamle sure Waldorf fra balkonen i Muppet Show.

Jeg gider ikke læse flere sure bemærkninger om festivalen

Walther er Skanderborgs guldklump

Af
Læserbrev af Ulla Skytte

Adelgade 14

Skanderborg

Nu gider jeg snart ikke læse flere sure bemærkninger i de lokale medier fra Waldorf, den sure gamle mand fra balkonen I Muppet Show.
Selvom jeg også er blevet grå i toppen, så er jeg altså ikke blevet for gammel til Walther, forandringer eller ny sjove ideer fra ungdommen i Skanderborg, fremtidens guld.
Til gengæld er jeg godt gammeldags træt af, at skulle se og læse de samme meningsudgydelser uge efter uge i de lokale medier. Festival ledelsen opfordrer os Walther støtter til at bakke dem op offentligt.
Det gør jeg gerne, men selvom vi har ytringsfrihed i Danmark, så har vi heldigvis også læsefrihed, og jeg vil opfordre alle til at lade være med at læse de indlæg, som kommer fra samme person uge efter uge!

Jeg tror faktisk allerede læseskaren er nede på ganske få, nemlig dem som er nødt til at læse det af professionelle årsager (læs nød).
Hvilken arrogance at kalde de unges ideer til tiltag for ungdomstosserier, som de nok skal vokse fra, når de bliver ældre og klogere.
Er det visdom at sidde fast i den samme rille? Er det visdom ikke se muligheder, men kun begrænsninger? Er det visdom ikke være forandringsvillig, men kun værne om de gamle dyder? Er det visdom at leve i fortiden frem for nutiden og fremtiden?
Hvis ja så må jeg indrømme, så vil jeg gerne forblive ungdomsnaiv
Hvorfor ikke anerkende hvilken guldklump, vi står med i Skanderborg, ved at Walther lige præcis har valgt at slå sig ned hos os? Og acceptere at det er på grund af ham vi er på nutidens Danmarkskort og i de fleste danskeres bevidsthed, og dette kun for noget positivt.
Jeg ved godt jeg med dette opråb, risikerer at det i næste uge er mig Waldorfs knotne pegefinger vil pege på, så jeg vil allerede nu oplyse, at jeg ikke har tænkt mig at bruge flere af fremtidens sekunder på at læse indlæg derfra.

Walther er Skanderborgs guldklump, mener Ulla Skytte.

Walther er Skanderborgs guldklump, mener Ulla Skytte.

null

Publiceret 08 January 2013 11:00