Om det var til ære for kameraet vides ikke, men Carl Voss (tv.) lavede rent faktisk også noget, selv om den kærlige spydige tone blandt veteranerne flere gange påstod noget helt andet.

Om det var til ære for kameraet vides ikke, men Carl Voss (tv.) lavede rent faktisk også noget, selv om den kærlige spydige tone blandt veteranerne flere gange påstod noget helt andet.

Ældre i kamp for håndbold

Bag profilerne i Skanderborg Håndbold står en stor gruppe ældre mennesker, som hjælper med at få hjulene til at dreje rundt

Det er en kold mandag aften i Vrold. Det er fugtigt og tåget, men i håndboldklubbens klubhus, kan man ane lys bag gardinerne.
Indenfor kan man ane duften af barbersprit og brylcreme.
"Jeg leder efter Carl Voss", siger jeg til den første ældre herre, jeg støder ind i.
"Kig efter den eneste, der ikke laver noget, så har du fundet ham", er det prompte svar.
Jo, tonen er kærligt hård i klubhuset, hvor omkring 30 klubveteraner er i færd med at give deres hjælpende hænder til klubben. Denne aften er det et, måske ikke særlig spændende, men ganske nødvendigt job, at pakke kalendere i kuverter. Omkring 20.000 kuverter skal pakkes, og de ældre mennesker i klublokalet gør det gerne, for pengene for arbejdet ryger durk ned i klubkassen.
"Bag ved selve håndboldklubben ligger mange timers arbejde for at få det hele til at fungere. Vi er den del af klubben, som ikke ret mange ved overhovedet eksisterer. Det har vi egentlig heller ikke behov for. Vi vil bare gerne arbejde og hjælpe med at tjene penge til klubben", fortæller Carl Voss.

Voss-dynastiet

Det er Carl Voss, som sammen med hustruen Ann og sønnen Mikael står for det organisatoriske, når veteranerne samles for at løse opgaver til gavn for håndboldklubben. Voss-dynastiet er der nogle, der kalder dem. Familien har været en del af denne gruppe veteraner, siden de for godt 14 år siden blev spurgt, om de ville hjælpe til med at starte og servicere den campingplads, som festivalen etablerer hvert år ved klubhuset. For omkring syv år siden blev en decideret veteranafdeling oprettet, og gennem årene har flere og flere meldt sig til at være en del af arbejdet med campingpladsen,
"Det skal ikke lyde forkert, men jeg tror, det handler om, at folk næsten ikke vil hjem herfra igen, fordi de synes, det er et sjovt sted at være. Mange af os er pensionister, og arbejdet giver da lidt adspredelse, men det er oplevelserne og netværket med hinanden, der holder os sammen", siger Carl Voss..

Unge egoister

Der er dog ingen tvivl om, at det overordnede formål for veteranerne er, at støtte håndboldklubben. En stor del af dem har set deres børn vokse op sammen i klubben, og derfor ligger det som en helt naturlig ting, at fortsætte engagementet, selv om børnene for længst er fløjet fra reden og måske til andre byer og klubber.
"Vi er meget stolte over, at vi på vores måde har været med til at bygge klubben op til det, den er i dag. Det er en del af det at være i en forening. Desværre er der kommet en egoisme, som er et onde, for jeg ser ikke de samme tendenser hos de unge i dag. Det er faktisk lidt skidt, at det er vores generation, der laver det her arbejde, når de yngre sagtens kunne tage over," mener han.

Publiceret 28 December 2012 08:30