Jess Juul Hansen. Arkivfoto.

Jess Juul Hansen. Arkivfoto.

Rumænere jagtet igennem byen af butiksejer

Opgav at få champagne og cognac for 20.000 kroner med sig

Af
Af Bettina Sønderskov

Personalet i vinforretningen Vinoble i Skanderborg havde fredag formiddag lynende travlt i butikken.
Derfor var det helt tilfældigt, at ejeren af butikken Jess Juul Hansen opdagede, at to rumænske tyve var i fuld gang med at tømme lageret for dyre drikkevarer.
"Jeg havde rigtigt travlt og skulle lige ud på kontoret og printe en kreditnota, da jeg ud af øjenkrogen så noget, der bevægede sig ved vores container," siger Jess Juul Hansen.
Da det gik op for ham, at tyvene var i færd med at ribbe hans varelager, stormede han ud af butikken og jagtede de to unge mænd igennem byen.
"Da vi nåede til Dagmarcentret, måtte jeg opgive at følge efter dem," siger Jess Juul Hansen.
Han er lettet over, at tyvene ikke slap af sted med Christal Champagne og cognac til en samlet værdi af 20.000 kroner. Og han er også en smule lettet over, at det aldrig lykkedes at få fat i tyvene.
"Min kollega spurgte bagefter, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg havde fanget dem. Og han har jo ret i, at det var lidt risikabelt," erkender den tidligere formand for Cityforeningen i Skanderborg.

null

Publiceret 25 May 2012 15:00