Den heldige vinder, Søren Poulsen

Den heldige vinder, Søren Poulsen

Søren er en heldig mand

Klimafestens første vinder er fundet

Af
Af Christina H. Langpap

Søren Poulsen fra Skanderborg er den heldige vinder af en gratis termografering af sit hus.
Det skete på et inspirationsmøde, som Skanderborg Kommune netop har afholdt sammen med Lokalenergi og EnergiMidt i forbindelse med Skanderborg kommunes Klimafest.
"Termografering er et godt værktøj, og jeg glæder mig til at se billederne, som kan vise om vi har kuldebroer nogen steder," fortæller Søren Poulsen.
Ved termografering, kortlægges temperaturen på et hus ydermure med forskellige farver. Røde og orange farver afslører, de steder, hvor varme slipper ud.

Vil du også være vinder?

På mødet fik Søren Poulsen også tip til at nedbringe sit energiforbrug og installere vedvarende energi i sin bolig.
Vil du også gerne høre om hvordan du kan nedbringe dit energiforbrug, så er der stadig mulighed for det den 8. februar på Bakkeskolen i Hørning og den 9. februar i Borgernes Hus i Veng. I Veng vil mødet også handle om alternativ energi til opvarmning.
Begge dage starter arrangementet klokken 19.00, og ved hvert møde bliver en ny vinder til en gratis termografering udtrukket blandt de fremmødte.
Tilmelding til arrangementet kan ske til klimahelten@skanderborg.dk eller på 87947176

Klimafesten varer til påske 2012.
Tip: Du kan nemt gøre nogle få ting, som har stor effekt på din energiregning. Start foreksempel med at måle dit elforbrug om natten. Er det større end 2 kwh i løbet af en nat, så er der noget at gå i gang med og penge at spare.
Se meget mere på klimafesten.dk

Publiceret 27 January 2012 15:00