De glade vindere. Fra venstre: Lars Kromand, Stefan Rosenlund Nielsen og Pelle Martin Schmidt. Foto: Susanne Secher

De glade vindere. Fra venstre: Lars Kromand, Stefan Rosenlund Nielsen og Pelle Martin Schmidt. Foto: Susanne Secher

Zitcom blev en sikker vinder

Otte virksomheder var nomineret til årets erhvervsudviklerpris, men det blev drengene bag Zitcom, der tog sejren

Af
Susanne Secher

Der var spænding til det sidste, da årets erhvervsudviklerpris blev uddelt ved Skanderborg Kommunes nytårskur i Kulturhuset torsdag aften.
Men i dommerpanelet, var der ingen tvivl om, hvem skulle have prisen. Og der var både stolthed og glæde at spore hos vinderne.
"Jeg er da stolt. Det er fantastisk. Vi er beærede over, at der er nogen, der synes, vi har fortjent prisen. Vi er jo ikke er så lokalt orienteriet som virksomhed, men det her er da en glimrende mulighed for at styrke dét samarbejde. Vi er netop flyttet i nyt domicil på Danmarksvej, så prisen får sikkert en plads i vores nye reception eller i indgangspartiet," fortalte en glad og stolt Pelle Martin Schmidt, som er den ene tredjedel af Zitcoms grundlæggere.

De har skabt arbejdspladser

Det var formanden for Skanderborg Erhvervsudvikling Service og Håndværk Anne Mette Skydt, der overrakte prisen fra et enigt dommerpanel.

"De er ægte iværksættere. To 18-årige HTX-studerende og den enes papfar startede for ti år siden hjemme i forældrenes kælder, og besvarede kundehenvendelser i frikvartererne. De købte udstyr og internetlinie og lavede hosting af hjemmesider uden nogen form for strategi eller forretningsplan... De startede tre personer, og i dag er de omkring 100 ansatte. De har skabt nye arbejdspladser, og de har sikret, at Skanderborg fremover kan tilbyde jobs indenfor IT," lød det blandt andet i dommerpanelets begrundelse, som havde hele otte nominerede virksomheder at vælge imellem.

Nytårskuren bød også på taler fra borgmester Jørgen Gaarde, formanden for Skanderborg Erhvervsudvikling  Søren Nebbegaard og næstformand for Søhøjlandets Turistforening Kristina Ceravolo.

null

Publiceret 07 January 2011 00:00