Flere indbrud i Hørning

To villaer på henholdvis Elgårdsmindelunden og Valmuevænget har haft besøg af ubudne gæster i weekenden. Begge steder er tyvene kommet ind ved at opbryde et vindue, og fra Elgårdsmindelunden er der stjålet et 42" plasmatv og seks højttalere af mærket Pioner samt en pc. Fra Valmuevænger er der stjålet to mobiltelefoner, en fotoskærm og et par andre effekter. Fredag aften har gerningsmænd forsøgt at opbryde en bagdør til et lager hos Statoil på Århusvej, men her måtte de gå med uforrettet sag.

Publiceret 01 December 2009 14:00