Arkivfoto.

Arkivfoto.

Nyt job eller uddannelse

For femte gang holder Jobcenter Skanderborg en messe for at give virksomheder, uddannelsesinstitutioner og jobsøgere lejlighed til at mødes

Selv om nogle virksomheder i området har måttet fyre eller sende medarbejdere på arbejdsfordeling, er der fortsat andre virksomheder, som har ledige job. På messen tirsdag 29. september kl. 10.00 - 13.00 i Kulturhuset i Skanderborg kan jobsøgere aflevere deres CV til virksomhederne og måske få en aftale om en jobsamtale. I lyset af den aktuelle situation, har Jobcentret valgt også at invitere uddannelsesinstitutioner til at præsentere deres tilbud. Jobsøgere, der mangler kvalifikationer, kan så få lejlighed til at orientere sig om mulighederne for opkvalificering eller videreuddannelse.

Plads til flere

I foråret blev afholdt en messe ud fra samme koncept. Her deltog 37 virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.fl. Det var den hidtil mest besøgte messe, idet ca. 550 personer besøgte messen. Der blev etableret mange kontakter. Jobcentret forventer denne gang endnu flere deltagere. Virksomheder, uddannelsesinstitutioner, a-kasser eller andre, der ønsker en gratis stand, kan henvende sig til Virksomhedsnetværket, som står for det praktiske arrangement. Kontakt Karsten Vester, tlf. 25 30 22 92.

Publiceret 22 September 2009 08:00