Voldsom brand i korntørringsanlæg

Indsatsleder Svend Clausen fra Ry måtte fredag aften tilkalde forstærkning fra Galten og Skanderborg, da en brand på Kilegårdsvej i Skovsrod ved Ry udviklede sig dramatisk. Et knækket motorbeslag i et kornstørringsanlæg lavede gnister, som havde antændt kornet i tørreanlægget, og branden nærmede sig 500 bigballer og 500 tons korn. Da forstærkningen ankom blev der sat massivt ind på at begrænse branden. Taktikken lykkedes, men slukningsarbejdet varede til først på natten, for anlægget skulle tømmes med en slamsuger, så gløder fra det brændende korn i korntørringsanlægget ikke antændte bigballerne og kornoplaget i laden. Assistance fra støttepunktsberedskabet ved Århus Brandvæsen blev indsat med belysningsmateriel og kompressoranlæg til at fylde de mange røgdykkerflasker, som blev anvendt under indsatsen.

Publiceret 01 September 2009 03:00